Drømmene, hvad skal vi med dem?

Hvad er drømme egentlig? Et biologisk fænomen, som om natten vasker hjernen ren? Et meningsfuldt budskab fra ens ubevidste sind? Et forvarsel om fremtidige hændelser?

Der er stor uvidenhed og uenighed, når det drejer sig om forståelse af drømme. De fleste læger er enige i, at vi alle drømmer, og at drømme sker i forbindelse med REM-søvnen. Men indholdet af drømmene forholder læger sig sjældent til.

Det gør til gengæld psykoanalytikere, nogle psykiatere og mange psykologer. De mener, og har erfaring med, at der er indsigter at hente i de natlige drømme.

Forskellige kulturer har til alle tider forholdt sig til drømme. Eksempelvis de egyptiske faraoer. De fleste kender Faraos drøm om de syv fede og de syv magre køer. Denne drøm blev af Josef tolket som en varselsdrøm. 

“Guds glemte sprog”
En hospitalspræst, Susanne Sønderborg, har i en artikel kaldt drømme for ”Guds glemte sprog”. Bibelen vrimler med drømme. Jesus’ fødsel blev forudset i drømme af hans far, Josef, og ”Jakobs drøm” er kendt af mange kristne. Faraoerne var som nævnt meget optaget af drømme, og Morfeus er de gamle grækeres drømmegud. I Islam sover sjælen aldrig, og den kan i drømme forene sig med døde menneskers sjæle.

I nyere tid brugte både Freud og Jung drømme i deres psykoanalytiske praksis. Og også i dag indgår drømme som en vigtig del af psykoanalyse. Og psykoanalysens drømmeteorier har inspireret mange forfattere og andre kunstnere. 

Læs Else Relsters bog om drømme på Bookmate.

Læs

Min interesse for drømme begyndte, da jeg var stud.psych. på Københavns Universitet. Kort tid efter min start på studiet, havde jeg en voldsom drøm.  Min krop var helt oppe at køre, da jeg vågnede. Jeg glemte aldrig den drøm.

Jeg drømte:
Jeg var på et stort passagerskib – association til Titanic.Lasten var fyldt med naziofficerer. Mellemdækket var proppet med tyre, som skulle til Sydamerika. Og øverst på dækket var der stor fest med mænd og kvinder i festtøj, drinks, musik og dans – helt sorgløst.

Man skal jo være både blind og døv for ikke at forstå et sådant budskab. Og da især, når man som jeg var kommende psykolog og kendte Freuds tredelte personlighedsmodel. En gyserdrøm, der krævede handling.

Drømmeafsenderen – mit eget ubevidste sind – kendte mig åbenbart godt og vidste, at nogle gange skal der råbes meget højt for at fange min opmærksomhed.

Indsigter gennem drømme
Siden dengang har jeg løbende skrevet mine drømme ned. Ikke alle, men de drømme, som jeg fornemmer indeholder et budskab. Og ad den vej har jeg helt op til i dag fået vigtige indsigter om mig selv og mit liv.

I 2019 sendte jeg alle mine drømme – fra perioden 1964 til 2019 (287 i alt) – til en kollega i Portland. De skulle indgå i hans drømmearkiv. Et arkiv, som skulle fremme forskning i drømme. Jeg oversatte alle 287 drømme til engelsk og sendte dem til ham via memo. 

Men for at oversætte drømmene, måtte jeg også læse dem. Det gav mange meget interessante indsigter. Her vil jeg kun nævne et enkelt tema. Drømme ser ud til at kunne forudse og forberede psyken på hændelser, som den vågne bevidsthed endnu ikke beskæftiger sig med.

Animusfigurer – en opgradering af den mandlige side
I 1984 blev jeg af en kollega spurgt, om jeg ikke var interesseret i at få en lederstilling. Jeg var dengang fuldmægtig i Arbejdstilsynet. Jeg havde ikke selv tænkt den tanke, men det lød da interessant. 

Kort tid efter startede en drømmeserie med Animusfigurer. Noget mente åbenbart, at det nu var på tide at opgradere min mandlige side. 

Drømmene startede – ret humoristisk – med John Wayne, så den tyske kansler Adenauer, Ronald Reagan, Gorbatjov og til sidst en afdelingsleder i et ministerium. Unægtelig en mere passende rollemodel. I 1986 blev jeg personalechef og uddannelseschef i Arbejdstilsynet.

Animafigurer – fokus på det kvindelige
I 1995 havde min mand og jeg sølvbryllup, og jeg overvejede den dag, om jeg skulle forlade mit job som adm. direktør i en kulturinstitution. Ikke med det samme, men først året efter, når min 2. åremålsansættelse udløb. 

Nogen tid efter sølvbrylluppet startede så en ny serie drømme – denne gang med Animafigurer. Først min ungdoms idealer – Rita Hayworth og Ava Gardner og til sidst Suzanne Brøgger.

Igen var der noget, der gik i gang med at forberede mig på et nyt liv som coach, hvor min kvindelige side ville komme mere i spil, end den var i en direktørstilling. Jeg tolkede animadrømmene som et tegn på, at mit ubevidste sind var helt med på et jobskifte.

I 1996 forlod jeg direktørstillingen og startede mit eget firma ”Nye Veje” og har nu i 25 år arbejdet som coach. Som jeg oplever det – med mit ubevidste sinds støtte og accept. Og det var et helt rigtigt valg for mig.

Ud fra min egen erfaring er jeg derfor sikker på, at nogle drømme bærer på værdifulde budskaber fra ens eget sind. Budskaber, som man kan have stor nytte og glæde af at lytte til. Alle drømme er ikke dagsrestedrømme, som bare vasker hjernen ren. Nogle drømme er budskaber fra en selv til en selv.

Men for at få fat i drømmenes eventuelle budskab, skal man kende drømmesproget og kunne forholde sig til de symboler, der fremtræder i drømmene. 

Der findes ingen facitliste
Mit motiv for at skrive bogen ”Drømmetydning for begyndere” tilbage i 1987 var at give alle interesserede mulighed for at få glæde af deres drømme. Muligheden for at forstå nok omkring sproget og tolkningen af symbolerne til at kunne fange det ubevidste sinds budskab. Anden udgave af bogen fra 1989 indeholder også et afsnit om børns drømme. Her omtales drømme hos en dreng, der nærmer sig puberteten.

Bogen er ikke en facitliste i forhold til tolkning af drømme, for symboler opleves forskelligt. Hvis din bedste barndomsven var en sort hund, så symboliserer en sort hund noget andet, end hvis du som barn blev bidt af en sort hund. Den ret omfattende ordliste bag i bogen er derfor kun et bud på mulige symboltolkninger. Men det er altid drømmerens personlige associationer, som gælder.

Freud kaldte drømme for ”Hovedvejen til det ubevidste”. Jeg er enig, men dog med en modifikation: en af vejene. 

Else Relster er cand.psych. og ph.d. med erhvervspsykologi som speciale og har mange års erfaring med bl.a. kognitiv terapi, kropsterapi og hypnoterapi. Hun har udgivet en række bøger, heriblandt ”Drømmetydning for begyndere” (1987), ”Grundbog i psykologi” (1974), som blev den første undervisningsbog til faget psykologi i gymnasiet, og ”Psykisk arbejdsmiljø” (1985). Alle bøger er genudgivet digitalt af forlaget SAGA i 2021.

Artiklen er leveret til Bookmate Journal af SAGA som et led i samarbejdet om promoveringen af SAGAS arbejde med digital genudgivelse af ældre litteratur.