Nanna Foss er forfatter til Spektrum-serien. Foto: Pressefoto Gyldendal / Lærke Posselt 2020
Nanna Foss er forfatter til Spektrum-serien. Foto: Pressefoto Gyldendal / Lærke Posselt 2020
Lasse Juhl Nielsen |

En god historie er en god historie

Hvorfor vælger nogle forfattere at skrive til børn og unge? Og hvorfor er det nu lige, at ungomsbøger så ofte er fantasy og science-fiction?

En mailudveksling med forfatter af Spektrum Serien, Nanna Foss.

Hvem er Nanna Foss?
“Jeg er 36 år og bor i Odsherred med min mand og vores fire fælles børn.”

“Jeg elsker kajkage (og kager med alle andre navne).”

“Jeg har været fuldtidsforfatter siden 2013, hvor et forlag sagde ja til bind 1 i Spektrum-serien. Året før havde jeg pjækket fra en forelæsning om PR for at skrive første udkast af romanen færdig på universitetsbiblioteket.”

“Jeg har en scrapbog med Ringenes Herre-udklip og fanart, fra da jeg var hardcore Tolkien-entusiast i gymnasiet.”

“Sammen med min kollega Boris Hansen laver jeg YouTube-dokumentaren ’60 uger til udgivelse’, der siden 2019 har fulgt processen med bind 5 i Spektrum-serien, fra første idé til (forhåbentlig snart) færdig udgivelse.”

“Som 10-årig skrev jeg min første tidsrejsehistorie, ’På eventyr i kridttiden’. Jeg fik dog kun tegnet forsiden og skrevet starten af første kapitel, før jeg mistede fokus. Knap to årtier senere udkom ’Leoniderne’, min første roman – der også handler om tidsrejser.”

“Jeg elsker at dissekere tekster og historier for at forstå, hvordan de fungerer, så jeg har bl.a. gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur for at nørde maksimalt igennem.”

Kan du – for de uindviede – sætte nogle ord på Spektrum-serien?
“Spektrum blander fantasy og sci-fi med realistisk Young Adult. Jeg kan godt lide at kombinere overnaturlige mysterier og vilde plottwists med hverdagstemaer som venskab, forelskelse, ensomhed og sorg. Det giver mulighed for at komme hele følelsesregisteret rundt.”

“Bøgerne er navngivet efter meteorstorme (Leoniderne, Geminiderne, Ursiderne og Kvadrantiderne indtil videre), og hver bog har en ny hovedperson. Jeg synes, det er vildt fascinerende, hvordan en situation eller en karakter kan ændre sig, afhængig af hvilken synsvinkel du oplever det fra. Og når man tilføjer tidsrejser til ligningen, bliver muligheden for den slags nuancer endnu større. Jeg tror ikke på, at der findes en objektiv sandhed om noget (eller nogen). Virkeligheden skabes ud fra de subjektive oplevelser, vi hver især har. I fortiden eller i nutiden. Og en person eller en hændelse er ikke altid, som man tror ved første øjekast. Det er en gennemgående pointe i serien, at folk ikke blot kan reduceres til en kasse, man kan putte dem ned i – ’stræberen’ eller ’bøllen’. ’Den blinde’ eller ’den queer’. Måske er der meget mere under overfladen – hvis man giver sig tid til at opdage det.”

Hvorfor skriver du ungdomslitteratur?
“Ungdomslitteratur favner meget bredt – fra læsere, der ikke engang er teenagere endnu, til dem, der har nået pensionsalderen. Mange af temaerne i ungdomslitteratur er både universelle og tidløse. Young Adult-genren sætter spot på det sted i livet, hvor du for første gang skal tage stilling til, hvem du er, og hvem du gerne vil være. Det er et fiktivt rum, hvor man som læser kan (gen)opleve den første forelskelse, det første store svigt, den første eksistentielle tvivl – og den slags tror jeg aldrig, man bliver for gammel til at spejle sig i. Derimod kan man få mange forskellige oplevelser ud af den samme type historie, hvis man læser den på forskellige tidspunkter i sit liv.”

“Nogle af mine største læseoplevelser, både som barn, ung og voksen, har været inden for Young Adult. Det er historier uden filter, og der er plads til alle slags følelser. Også de ’forkerte’ – dem, som man føler sig alene med. Vreden og afmagten, for eksempel. Følelsen af ikke at passe ind. Det er fantastisk at læse en bog og tænke ”pyha, det er ikke kun mig”.”

Og hvorfor sci-fi/fantasy?
“Både sci-fi og fantasy rummer ofte en beskrivelse af noget, der ikke eksisterer i virkeligheden, som vi kender den. Som forfatter er det fedt at bevæge sig ud over tilværelsens logiske grænser. Tidsrejserne i Spektrum-serien tilfører ekstra spænding til plottet, og det samme gør de paranormale evner, som hovedpersonerne får. Det er slemt nok som teenager at skulle forholde sig til mobning, lektier eller en ulykkelig forelskelse – men hvad hvis du også kunne ændre fortiden og sætte ild til ting med dine tanker?”

“I Spektrum er der store, skæbnesvangre dilemmaer at tage stilling til (ville du ændre fortiden, hvis du kunne?) Men der er også de mere personlige dilemmaer, som handler om at miste, om at elske eller om at turde gøre noget, man er bange for. Kombinationen af de store og de ’små’ dramaer er det, som gør en historie interessant for mig. Når man mikser Young Adult med sci-fi og fantasy, giver det en spændvidde, der kan få læseren til at tænke over verden i et større perspektiv – samtidig med, at det skaber genkendelighed ved at handle om følelser, som alle kan spejle sig i. En forelskelse eller et dødsfald kan jo føles lige jordskælvsagtigt, uanset om det foregår i en dansk provinsby eller i et parallelt fantasyunivers.”

Og hvorfor hænger disse to ofte sammen – altså sci-fi/fantasy og ungdomslitteratur?
“Sat på spidsen handler sci-fi og fantasy ofte om at redde verden, mens ungdomslitteratur handler om at redde (eller finde) sig selv. Kombinationen af de to yderpunkter – det episke og det helt nære – synes jeg kan noget særligt. Det er først for alvor spændende med store dilemmaer som eksempelvis verdens undergang, hvis der også er nogle konkrete, personlige ting på spil. Og det er der i høj grad, når du er ung.”

“Begge typer litteratur er også med til at udvide læserens bevidsthed. Young Adult er en af de genrer, som er mest up to date i forhold til diversitet (for eksempel repræsentation af forskellige typer etnicitet, seksualitet, kønsidentitet og handicaps). Og sci-fi/fantasy får dig til at se din virkelighed på en helt ny måde, fordi dens selvfølgelighed kan blive vendt på hovedet.”

“Både ungdomslitteratur og sci-fi/fantasy bliver ofte beskyldt for at være eskapistisk. Men det er ikke virkelighedsflugt for mig, snarere tværtimod. Der er en enorm grad af genkendelighed i de her genrer. De er et prisme, som du kan se dig selv og din samtid igennem, og på den måde opdage nye nuancer af virkeligheden. Det styrker din empati, at du som læser bliver præsenteret for andre perspektiver end dit eget – og det gør du som regel i både Young Adult og sci-fi/fantasy.”

Hvem skriver du særligt til? Hvem, forestiller du dig, når du skriver, vil kunne finde genklang i dit persongalleri?
“Jeg skriver til alle dem, der har været i tvivl, om de gjorde det rigtige. Som har prøvet at føle sig ensomme eller forkerte. Jeg skriver til dem, der kan lide suget i maven, når de læser, og følelsen af at tænke ”WTF” efter hvert kapitel. Jeg skriver til dem, som gerne vil kunne grine og græde over den samme bog.”

“Jeg skriver til dem, der egentlig ikke troede, de kunne lide ungdomslitteratur. Og til dem, der aldrig har læst en sci-fi/fantasy-historie, fordi de tænker, at det kun er sådan noget med robotter, rumskibe eller drager. Jeg har en del læsere i begge kategorier, og det gør mig glad. For det betyder, at de har mange nye, fantastiske læseoplevelser i vente – inden for genrer, der hidtil har været no-go for dem.”

“Jeg skriver til dem, der sjældent får lov at se sig selv som helten. En af mine hovedpersoner er blind, en anden har mistet sin mor, og der er også LGBTQ+ elementer i serien. Det er dog ikke de detaljer, der er hovedfokus i historien – det er blot et par enkelte puslespilsbrikker i en større helhed. Det bliver ikke en queer-bog af, at der er en queer person med. Eller en handicap-infobrochure, fordi der er en blind person med. Selvom jeg skriver bøger, der udadtil har labels (Young Adult, sci-fi og fantasy), så skriver jeg først og fremmest til dem, der har brug for, at ting ikke er inddelt i kasser.”

“For en god historie er den, der giver dig en fed læseoplevelse. Uanset genre, uanset alder.”

Del:

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller