Naturvidenskabsmanden Steen Relster var som ung soldat i Grønland – en oplevelse, der skulle komme til at præge resten af hans liv. Privatfoto.
Naturvidenskabsmanden Steen Relster var som ung soldat i Grønland – en oplevelse, der skulle komme til at præge resten af hans liv. Privatfoto.
Else Relster |

Bevidsthedens natur, naturens bevidsthed

Naturvidenskabsmanden Steen Relster var fra sin ungdom optaget af spørgsmålet om hvad bevidstheden er for noget. Hans hustru skriver her om hans liv og arbejde frem mod udgivelsen af livsværket, der just er genudgivet som et led i SAGAs retrodigitaliseringsprojekt.

Hverken naturvidenskaberne, filosofien eller religionerne kan give et tilfredsstillende svar på, hvad bevidsthed er. Bevidstheden er ikke kun elektroniske signaler i hjernen.

Steen Relster var fra sin ungdom optaget af de store spørgsmål i livet. Herunder spørgsmålet om, hvad bevidsthed er. Under sine studier i matematik og fysik på Niels Bohr Instituttet blev nogle af de store spørgsmål besvaret, men ikke spørgsmålet om bevidsthed, eftersom naturvidenskaberne ikke beskæftiger sig med denne. 

Matematik og fysik kan undersøge og beskrive, hvad tingene gør, men ikke hvad de er. Ingen har endnu kunnet forene videnskabens kvantitative virkelighed med de kvaliteter, som vi oplever i vores bevidsthed. Med accepterede videnskabelige forskningsmetoder kan man forske i bevidsthedens indhold, men indholdet forklarer ikke, hvad bevidsthed er.

Videnskab er også i dag funderet i de tanker, som fysikeren og filosoffen Galileo Galilei formulerede i 1623: Matematikken skulle være videnskabens sprog. Og matematikken beskæftiger sig med kvantiteter og ikke kvaliteter.

Med sin bog »Bevidsthedens natur, naturens bevidsthed« forsøger Steen Relster af finde frem til en forståelse af, hvad bevidsthed er. Hans bog indeholder interviews med 12 højt profilerede forskere indenfor fysik, biologi, filosofi, psykologi m.v., men ingen kan give en entydig definition af begrebet.

Mere mellem himmel og jord
Steen Relster kom let gennem folkeskolen og gymnasiet. Ifølge ham selv stort set uden at lave lektier. Men da han begyndte på Niels Bohr Instituttet, så ændrede det sig. Nu var han blandt ligemænd og overmænd og -kvinder.

Men før han påbegyndte sin uddannelse, var han soldat i Grønland. Som 17-årig soldat havde han en oplevelse på et bjerg, som prægede ham for livet, og som stod levende for ham livet ud.

I bogen beskriver han det sådan:

”Så var det, at det skete. Jeg forsvandt. Det vil sige fornemmelsen af at sidde og se på solen i min anstrengte og svedige krop forsvandt. Min bevidsthed forlod kroppen og blev suget ind i solen. Jeg var nu solen, en utrolig og intens oplevelse. Et buldrende inferno af ild, lys og lyd kombineret med en stor selvfølelse.”

Den oplevelse skabte en splittelse i hans sind. Han var stadig 100% naturvidenskabsmand og elskede og nærmest tilbad matematikken. Men han vidste også, at der var mere mellem himmel og jord, end de ting naturvidenskaben beskæftiger sig med.

Han blev ved med at lede efter forenende svar, men heller ikke et bifag i filosofi gav et forenende svar eller en definition på begrebet bevidsthed. 

Han måtte også konstatere, at hans fagfæller i gymnasiet og på universitetet ikke delte hans fascination af fænomenet. Så han var meget alene med sin undren og sin nysgerrighed, og han blev efterhånden mere og mere optaget af at forstå, hvad bevidsthed egentlig er. Han sagde derfor sit job som rektor på Akademisk Studenterkursus op, og besluttede sig for at skrive en bog om emnet.

Steen Relster tre år før sin død i 2007. Privatfoto.
Steen Relster tre år før sin død i 2007. Privatfoto.

Bogen blev fortrinsvis skrevet under to længere ophold på San Cataldo og i lange perioder alene i familiens sommerhus. Bogen var hans livsværk og motiveret af hele den splittelse, som blev skabt i ham, da han som ung soldat smeltede sammen med solen.

Desværre blev Steen Relster allerede i 2003 syg af tarmkræft, men han fortsatte ufortrødent arbejdet med bogen. Bogen udkom i 2006, men da var han allerede så syg, at han måtte aflyse alle de planlagte foredrag i forbindelse med udgivelsen.

En ny fortælling
I sin bog lægger Steen Relster sig ikke fast på et synspunkt eller en teori, men formulerer sin egen forståelse af bevidsthed således:

”Bevidsthed er en fundamental egenskab ved naturen, som hverken forklares af naturvidenskabelig materialisme eller religiøs idealisme. Bevidsthed er underlagt evolutionen, naturen er bevidst, og mennesket er en kreativ medskaber i den fortsatte udvikling.”

Steen Relster efterlyser en ny fortælling om mennesket og naturen, en fortælling der omfatter vores bevidsthed uden at kaste vrag på naturvidenskab eller teknologi.

Bogen »Bevidsthedens natur, naturens bevidsthed« er i august 2021 blevet genudgivet digitalt af forlaget SAGA hos Lindhardt og Ringhof som følge af forlagets fokus på digital genudgivelse af vigtige ældre værker.

Boghylden med udvalgte genudgivne titler på Bookmate.
Boghylden med udvalgte genudgivne titler på Bookmate.

Steen Relster var uddannet cand.mag. i matematik, fysik, kemi, astronomi og filosofi. Fra 1966 underviste han som gymnasielærer i matematik og fysik på Ballerup Gymnasium, men flyttede senere til Ishøj Amtsgymnasium og blev slutteligt rektor for Akademisk Studenterkursus i København i 1996. I 2001 gik han på pension for at koncentrere sig om filosofistudier og for at skrive bogen »Bevidsthedens natur. Naturens bevidsthed«.

Else Relster er cand.psych. og ph.d. med erhvervspsykologi som speciale og har mange års erfaring med bl.a. kognitiv terapi, kropsterapi og hypnoterapi. Hun har udgivet en række bøger, heriblandt ”Drømmetydning for begyndere” (1987) og ”Grundbog i psykologi” (1974), som blev den første undervisningsbog til faget psykologi i gymnasiet. Begge bøger er genudgivet digitalt af forlaget SAGA i 2021. Else Relster var gift med Steen Relster frem til hans død i 2007.

***
Artiklen er leveret til Bookmate Journal af SAGA som et led i samarbejdet om promoveringen af SAGAS arbejde med digital genudgivelse af ældre litteratur.

Del:

Se også

Foto: Delia Giandeini / Unsplash Interview Den patriarkalske nødløsning Journalist og krops- og psykoterapeut, Anja Desirée Lykkeberg, har taget en snak med forfatter og psykoterapeut, Ole Vedfelt, om hans arbejde med og tanker bag bogen »Det kvindelige i manden« fra 1985, der for nyligt er genudgivet som et led i SAGAs retrodigitaliseringsprojekt. Else Relsters bog om drømmetydning er just genudgivet digitalt som led i SAGAs projekt om retrodigitalisering. Baggrund Drømmene, hvad skal vi med dem? Forfatter, cand.psych. og ph.d. Else Relster skriver om sit arbejde med drømmene og med bogen »Drømmetydning for begyndere«, der udkom i 1987. Bogen er just genudgivet digitalt som et led i SAGAs retrodigitliseringsprojekt. Foto fra bogen »Mette bor hos Morten og Erik«, 1981. Bøger ”Mettes far er bøsse”… SAGA-redaktør Julie Ahle Dybvad fortæller historien om hvordan en dansk børnebog fra 80’erne om en lykkelig regnbuefamilie foranledigede en lovændring i Storbritannien og om, hvordan litteratur kan være med til at ændre, hvordan vi ser på verden. Animal locomotion. Plate 444, Eadweard Muybridge,1830-1904. Kilde: Boston Public Library / Wikimedia Commons. Bøger Når kvinder elsker kvinder Forfatter Karin Lützen skriver om arbejdet med den markante og skelsættende bog, »Hvad hjertet begærer«, der udkom i 1986, og som nu er blevet genudgivet i digital form og dermed bevaret for eftertiden. Den brasilianske forfatter Mario de andrade poserende i 1916. Foto: Wikimedia Commons Bøger En forelsket kritik af det særegent brasilianske Seniorredaktør Jeppe Mørch introducerer det "vanvittige lille mesterværk" »Macunaíma« fra 1928, som er blevet genudgivet i digital form som led i SAGAs retrodigitaliseringsprojekt. Kate Flerons bog »Kvinder i modstandsbevægelsen« blev udgivet i 1945 og er nu bevaret for eftertiden i digitalt bogformat. Bøger ”Jamen, kvinderne – dem kan der ikke skrives noget om” Saga-redaktør Marie Groth Bastiansen fortæller om »Kvinder i modstandskampen«, der er udkommet som følge af forlagets fokus på digital genudgivelse af vigtige ældre værker.
Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller