Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af Bookmate Journal-webstedet. Du kan Lære mere eller

Torben Brostrøm. Foto: Gyldendal Pressefoto / Klaus Holsting 2002
Torben Brostrøm. Foto: Gyldendal Pressefoto / Klaus Holsting 2002
Søren Rosenberg Pedersen |

Bøgernes åndelige rejsebureau

Om litteraturens Brostrøm

Siger ord som knækprosa eller nykritik dig noget? Eller har du læst lyrikanmeldelser i Dagbladet Information mellem 1956 og 2017? Så er du nok stødt på navnet Torben Brostrøm. En af Danmarks mest betydningsfulde litteraturkritikere forlod dette liv i julen 2020, men han lever videre i bøgernes verden.

I starten af december 2020 gik den store danske litteraturkritiker Torben Brostrøm (1927-2020) bort i en alder af 93 år. De fleste husker ham nok som lyrikanmelder på Dagbladet Information, hvor han var aktiv fra 1956-2017 og skrev sin sidste anmeldelse i en alder af 90 år. Flere tusinde anmeldelser skulle det blive til og over 30 bøger.

Foruden at være ophavsmanden til begrebet knækprosa (som dog blev brugt ironisk) og præsentere Danmark for litteraturtendensen nykritik (hvor værket og ikke forfatteren er i centrum for en analyse) kom Torben Brostrøm til at tegne den modernistiske poesi i Danmark i 1950’erne og 60’erne sammen med vennen og forfatteren Klaus Rifbjerg. I sin rolle som anmelder og litterær redaktør på tidsskriftet Hvedekorn mødte Brostrøm de nye unge lyriske stemmer og deres opgør med den gamle ”klingklang” poesi.

Brostrøm fornemmede hurtigt, at noget, efter hans mening, var galt med den lyrik, der udkom i den brede offentlighed, og han fik gennem sin indflydelse på Hvedekorn muligheden for at skubbe de nye digtere frem i rampelyset. En af dem var Klaus Rifbjerg, hvis værk »Konfrontation« fra 1960 kom til at navngive den nye litterære strømning, konfrontationsmodernismen. Blandt andet var digtet ”Terminologi” en knytnæve til den etablerede og ”brokbinds”-forældede digterstand i Danmark:

Ja, ja, ja nu kommer jeg
ned til jer
ord.
Trompet: forblæst.
Skov: vissen.
Karyatide: antik.
Kærlighed: løgn.
Halleluja: ræb.
Poesi: hvor er mit brokbind?
Opvågnen fra nedfrosset
dybtanæsticeret koma
rykvis.
Udflod: smag.
Transfocator: syn.
Valens: værdi.
Pessar: virkelighed
Mach: romantik.
Lyrik: 5-4-3-2-1-0.

Året før udgivelsen af »Konfrontation« havde Torben Brostrøm fået trykt artiklen ”Det umådelige mådehold” i Gyldendal-tidsskriftet Vindrosen (som havde Rifbjerg og Villy Sørensen som redaktører), som kom til at fungere som programskrift for den nye poesi. Hvor »Konfrontation« var en kæberasler mod datidens litteraturelite, så var Brostrøms artikel et nyrehug.

Selvom der ikke blev nævnt navne, så var målene for denne nye konfrontation koryfæer i Heretica-kredsen som Otto Gelsted, Thorkild Bjørnvig og Frank Jæger. Særligt sidstnævnte følte sig så uretfærdig behandlet, at han direkte lovede Brostrøm og Rifbjerg tæsk (senere indrømmede Brostrøm dog også, at han måske havde været lige lovlig hård i sin retorik).

Det blev til et langt og kærligt ven- og partnerskab mellem Klaus Rifbjerg og Torben Brostrøm, som sammen og hver for sig fik stor betydning for dansk litteraturhistorie. Selv skriver Brostrøm om venskabet i sin erindringsbog »Litterære bekendelser« fra 2016:

”Mere end tres års venskab har for mig trænet sprog og skrift, ikke i efterligning, men i erfaringer med samme og en fornemmelse for hans steder i ordets flere betydninger, hans ømme punkter, skarpe kanter, hans vidde og særheder […]. Han havde en evne til at holde en beskæftiget. Det tror jeg, at jeg opfyldte. Han viste sin taknemmelighed. Jeg er den, der takker. Savnet står som frost i vinterkulden.”

Torben Brostrøm var et bogmenneske, hvor ”reoler til en vis grad [har] dannet ramme om mit liv og fungeret som et åndeligt rejsebureau,” som han skriver i »Litterære bekendelser«. Hans legendariske bogsamling blev solgt til Vangsgaards Antikvariat, som i slutningen af sidste år derfor kunne udsende tre kataloger udelukkende med bøger fra Brostrøms egen samling, hvor en del både var signerede og dedikerede førsteudgaver. I »Litterære bekendelser« skriver han således om sin samling:

”Jeg foretager en hjemlig vandring langs reolerne i mit kammer, ja, der er bøger i alle lejlighedens rum […]. Bogbunker på gulvet foran nogle reoler er med til at bevidne et liv mellem bøger for ikke at sige i bøger, blandt digte, romaner og noveller, hvis imaginære forestillingsverden har bidraget til mine andre erfaringer […].”

Bøger dannede rammerne for Brostrøms liv lige frem til det sidste, og de flettede sig på alle måder ind i stort set alle aspekter af hans tilværelse. Derfor kan ordene, som slutter hans sidste bog »Ved kanten« fra 2017, heller ikke undgå at røre denne skribent:

”Jeg sympatiserer mere med en anden ung og højst nulevende digter, Theis Ørntofts, deklaration: ’Jeg har ikke nogen overordnet plan for livet/udover at holde mig tæt på folk jeg elsker.’

Jævnaldrende, ældre og yngre slægtninge og venner har måttet møde døden og har sluttet sig til det store stumme fællesskab, men efterladt sig en varme i de endnu levendes erindring, hvor de på mange måder færdes frit og utøjlet. Savnet bliver til sagn og myte, ligesom kunst, musik og digtning er en rigdom, der rækker ud over sig selv og ind i sindet.

Døden er den stærkeste magt i livet. Men størst af alt er kærligheden.”

Blå bog
Torben Brostrøm (1927-2020), dansk litteraturkritiker, redaktør og forfatter. Uddannet cand.mag. og arbejdede derefter som gymnasielærer. Var senere professor ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1979-1992 og medlem af Det Danske Akademi fra 1973. Redaktør på tidsskriftet Hvedekorn fra 1955-1960, redaktør på Vindrosen fra 1965-1968 og litteraturredaktør på Den Store Danske Encyklopædi fra 1992-2001. Af bøger kan fremhæves Værkets Løvemanke (1960), Klaus Rifbjerg I-II (1970 og 1991) og de tre sidste erindringsværker, der alle kan findes på BookMate, Ventetid (2007), Litterære bekendelser (2016) og Ved kanten (2017).

Del: