Vladimir Nabokov er forfatter til – indtil videre – to værker i Turbines klassikerserie. Den ene er redaktørens favorit.
Vladimir Nabokov er forfatter til – indtil videre – to værker i Turbines klassikerserie. Den ene er redaktørens favorit.
Martin Graae Jørgensen, Forlaget Turbine |

Den mest ægte magi

Redaktøren på Forlaget Turbines klassikerserie, fortæller om arbejdet med store klassikere og små perler. Og Nabokov.

På forlaget Turbine har vi en serie med splinternyoversatte skønlitterære klassikere, som vi slet og ret har kaldt for ”Klassikerserien”. Indtil videre er udkommet 12 bind i serien, men hele 11 bind mere er allerede planlagt og er netop nu et sted i processen til at blive en færdig bog. Mange flere bind kommer forhåbentligt til at følge efter disse.

Klassikerserien er ikke nødvendigvis skabt til at lave et overskud til forlaget. Serien er et projekt som først og fremmest eksisterer på en stor og uforfalsket kærlighed til litteraturen og den smukke oplevelse, som de allerbedste bøger kan skænke sin læser. Litteraturen er efter min mening den største kunst af alle, og interessen for den handler både om de nyeste udgivelser og frembringelser, men så sandelig også om at kende det skrevne ords historie ved at læse de store klassikere. 

Martin Graae Jørgensen er redaktør på forlaget Turbine og blandt andet på forlagets ambitiøse og anelderroste klassikerserie.
Martin Graae Jørgensen er redaktør på forlaget Turbine og blandt andet på forlagets ambitiøse og anelderroste klassikerserie.

En skattejagt
Arbejdet med Klassikerserien er meget fornøjeligt. Det er lidt som at være på skattejagt at finde frem til de rette titler og finde ud af, hvilke der skal med i serien, og inspirationen kommer mange forskellige steder fra. Jeg er især blevet inspireret til at tage fat i klassikerne fra mit tidligere arbejde i Vangsgaards Antikvariat, hvor hver arbejdsdag føltes som en lille skattejagt. Generelt har folk ofte de samme bøger stående på hylderne, almindeligheder og populærlitteratur, men en gang i mellem kunne man falde over sjældenheder, gode samlinger eller bare virkelig høj litterær kvalitet, og den spændende, kildende følelse, som det kunne give, når jeg bare fandt den helt rigtige bog i nogens bogreol, den kildende følelse støder jeg også på i arbejdet med Klassikerserien, når den helt rigtige idé dukker op. Den skattejagt i litteraturhistorien, den elsker jeg helt utroligt højt. 

Der ligger en lille stribe skuffelser i Klassikerseriens historie, og bøger der ikke kunne blive til noget. Når jeg har troet, at jeg har fået en forrygende idé eller et brandvarmt tip, og det så viser sig, at et andet forlag fik den samme gode idé to år tidligere. Det kan virkelig være surt. Jeg får gode idéer fra mange sider, men især mine tidligere kolleger fra Vangsgaards antikvariat har været flittige med de virkelig gode tips.

Ofte er værkerne udkommet på dansk tidligere, men det behøver ikke at betyde så meget. For det første kan den tidligere oversættelse meget nemt være bedaget, for folk oversatte altså bare på en anden, digterisk og mindre tekstnær måde før i tiden. Og selv hvis en bog har været udgivet før, så er det ikke sikkert folk husker den længere, eller at man kan skaffe den i antikvariaterne. For hvis man nu for eksempel leder efter bogen på antivariat.net, så kan der måske være to eksemplarer tilbage af den oprindelige udgave, og hvis jeg så bestiller det ene, så er der altså kun ét eksemplar tilbage af værket at få fat i for den næste læser. Nu kan vi til gengæld fiske værket frem påny og præsentere det for et nyt publikum. 

Store oplevelse for (næsten) alle aldre
Målgruppen til Klassikerserien er meget bred fra 15 år og op, tror jeg. Det er jo bare rigtig god skønlitteratur, hvor mange læsere kan være med, og nu er det ikke for at lyde skolemester-agtig, men det er faktisk meningen, at serien gerne må have lidt en opdragende funktion, vise læseren noget nyt og fungere som en formidling af litterær dannelse. Det må gerne være bøger, generationerne giver videre til hinanden,  bedsteforældre forærer dem til deres børnebørn. 

Når man har læst sin første klassiker, så er der ikke langt til den næste gode læseoplevelse fra et tidligere århundrede. Det bliver jo til en genre i sig selv og en verden, som man kan fortabe sig i. En tid før computere og mobiltelefoner og biler, men med en skønhed og nogen stærke følelser, der stadig kan give gåsehud mange år efter bogen er skrevet. Mange forlag udgiver klassikere for tiden, og jeg synes det er herligt, for vi hjælper hinanden på den måde, vi er flere som er med til at få det til at rulle. Selv er jeg helt vild med alt, hvad Forlaget Sidste Århundrede udgiver for tiden; jeg har læst en 7-8 af deres titler og indtil videre ingen dårlige. De mestrer virkelig også disciplinen at finde de glemte guldklumper i litteraturhistorien.

Jeg lægger vægt på, at redigeringen og oversættelsen holdes meget tekstnært. At oversættelsen giver den bedst mulige forståelse af, hvad der står i den originale tekst. Layoutet og omslaget er også en stor del af bøgernes kvalitet. Omslagsgrafiker Heidi Schmidt Jensen skrev ud af det blå og spurgte, om vi var interesserede i, at hun, som en del af sit afgangsprojekt på Kunstakademiet, kunne lave omslag til en klassikerserie for Turbine. Da var Klassikerserien stadig kun på tegnebrættet, men jeg var bogstaveligt talt ved at falde ned af stolen, da jeg så hendes første seks bud på omslagene, som var alt det, vi drømte om. Heidi har virkelig spillet en meget vigtig rolle i tilblivelsen af Klassikerserien.

Hvad er en klassiker?
Og hvad er en klassiker så? Det tror jeg ikke, man kan svare helt entydigt på, men I vores serie er det først og fremmest en bog, der er blevet læst og har holdt sig relevant igennem mange år. En bog, der i kraft af sin egen uovertrufne kvalitet kan læses gennem adskillige tider og har placeret sig i litteraturens uofficielle kanon.

Jeg har min egen favorit i serien: Vladimir Nabokovs på samme tid morsomme og sørgelige mesterværk PNIN. Jeg har læst den flere gange, men den rammer mig så hårdt hver gang, også selvom jeg ved, hvad der kommer til at ske. Timofey Pnin underviser på et lille amerikansk college, han er flygtet fra først den russiske revolution og siden Anden Verdenskrig til USA, hvor hans kolleger og bekendte opfatter ham som en spøjs mandsling, en russisk klovn. Men bag den excentriske facade gemmer sig et af krig og vold skadet sind. Og det titter frem gennem de små sprækker, der viser sig i det fjollede ydre. I en særligt sart scene tænker Pnin på sin ungdoms store kærlighed, Mira, der døde i en koncentrationslejr:

“Man var nødt til at glemme – for man kunne ikke leve med tanken om at denne yndefulde, spinkle, kærlige unge kvinde med de øjne, det smil, de haver og den sne i baggrunden, var blevet transporteret i en kreaturvogn til en udryddelseslejr og dér var blevet dræbt med en indsprøjtning af fenol i hjertet, i det blide hjerte man havde hørt banke under sine læber i fortidens tusmørke.”

Men serien indeholder også helt fantastiske værker af bla. Djuna Barnes, Stefan Zweig, Isherwood, Hamsun og Strindberg, og snarligt på vej er bøger af bl.a. Leonard Cohen, Sigrid Undset, Jack Kerouack, Zora Neale Hurston og Edith Södergran. Og også et par indtil videre hemmelige navne.

Det er en helt utroligt stor glæde at finde værker frem fra den i hvert fald i Danmark lettere glemte del af litteraturhistorien. Og hvis bare én person får en ekstraordinær oplevelse ud af at læse Hamsuns hæsblæsende novelle Dronningen af Saba eller Isherwoods næsten absurd velskrevne og nette roman Ene mand, så har det været det hele værd. Seriens formål er at skabe en glæde ved et stykke litteratur; når det lykkes, så har bogen lavet den magi, som kun bøger kan lave. Og det er den bedste, vigtigste og mest ægte magi i hele verden.

***

På Bookmate har vi lavet en hylde, der samler de titler, der hidtil er udgivet i klassikerserien. Den finde du lige her.

Del:

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller