At rejse er at læse

At rejse er at leve, sagde HC Andersen berømmeligt. Og det er ganske vist – men med en let omskrivning vil jeg også hævde: at rejse er at læse!

For mig startede det med Hemingway. Og ved lidt af et tilfælde, for det var helt spontant, at jeg greb lige dén bog og smed den i tasken, da jeg for mange år siden rejste til Norditalien med min familie. Men pludselig sad jeg dér, hvor det hele foregik – midt i de italienske alper med den smukkeste søudsigt – og læste om den purunge amerikanske ambulancefører, der kørte rundt i netop dét landskab under første verdenskrig.

Det startede med Hemingway.

Læs

Min første Hemingway-bog, ”Farvel til våbnene” blev – godt hjulpet på vej af lyset, duftene og landskabet omkring mig – begyndelsen på ikke blot en kærlighedsaffære med netop dét forfatterskab – men også til det at læse litteratur, der foregår dér, hvor jeg holder ferie.

Tænk over det: hvor meget, man får oven i tog- eller flybilletten, når man læser Elena Ferrante i Napoli, Alaa al-Aswany i Egypten, Mich Vraa på de Vestindiske øer – eller for den sags skyld: Kim Blæsbjerg i Lemvig eller Stine Pilgaard på Velling-egnen. Pludselig går man rundt i landskaberne, genkender en gade eller får stemninger og lokalkolorit med i (både bog- og ferie-) købet. Man får simpelthen bragt alle sanser i spil – stedets dufte og lyde, den lokale mad og klædedragt – det hele bliver en del af oplevelsen.

Siden jeg tilfældigt greb Hemingway på hylden dén sommer har jeg gjort det til en del af min ferieplanlægning at forsøge at finde litteratur til rejsen – og her tænker jeg altså ikke (kun) på bøger af ’Turen går til’-tilsnit. Det er blevet en af mine yndlings-ferieforberedelses-beskæftigelser at forsøge at finde en eller flere bøger, der foregår på eller handler om mit rejsemål. Og nogle er sværere end andre.

At læse om New York kan gøres på så mange forskellige måder.

Læs

New York er nok et af de bedst beskrevne steder i litteraturen (for at nævne nogle få, så kan man eksempelvis starte med Patti Smith, Paul Auster, Donna Tartt, Siri Hustvedt og Tom Wolfe); heller ikke vores nordiske naboer er svære (se for jer: Knausgårds dybe, nordiske skove og Vigdis Hjorths hytter på fjeldet eller for den sags skyld: Hamsuns Kristiania – eller Karin Smirnoffs nordsvenske skove, Sara Stridsbergs forladte svenske provinsbyer eller Alex Schulmans landskaber) – men hvad hvis rejsen går til, say, New Zealand, Congo, eller Nymindegab? Dér bliver opgaven en tand sværere – men ikke mindre sjov!

Stemningen er sat, her hvor tre voksne brødre er kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre.

Læs

Til min næste rejse har jeg ferieblikket rettet mod Island, og inden jeg har fundet hverken rejse eller opholdssted har jeg nået at tænke: Halldór Laxness, Hallgrímur Helgason, de islandske sagaer og (som seneste skud på stammen) Signe Amtofts rejsedagbog, ”Det ordner sig”. Udfordringen bliver med stor sandsynlighed at finde plads i kufferten…

At rejse til Island kunne give lyst til at læse bøger af Hallgrímur Helgason.

Læs

Om skribenten
Gyrith Ravn har en baggrund som forlagschef for skønlitteratur hos Lindhardt & Ringhof, hvor hun også tidligere har stået for pressearbejde. Hun har en kandidat i Moderne kultur & kulturformidling og en bachelor i litteraturvidenskab. Hun præsenterer sig selv som “Læser, bogelsker, litteraturmenneske” på Instagram, hvor hun under navnet @gyrith formidler sin viden om bøgernes univers.