Et udsnit af omslaget til »Mord i mørket« fra 1981, der blev første bog i en serie på 12 bøger.
Et udsnit af omslaget til »Mord i mørket« fra 1981, der blev første bog i en serie på 12 bøger.
Lasse Juhl Nielsen |

Karikeret og læseværdig

Om en markant, atypisk typisk og karikeret krimiserie med mere end 40 år på bagen.

Jeg læser alt muligt. Nyt, gammelt, bredt og smalt. Stort. Og småt. Det populære og det knap så populære. Jeg er dog ikke den helt store serie-læser, men der er én krimiserie, jeg ofte vender tilbage til. Den er dansk, og den er ikke helt ny. Jeg elsker den for det tidsbillede den er og for dens kulturelle kontekst.

Serien fremstiller et levende billede af undersiden af Vesterbro i 80’erne – bogstaveligt talt. Første bind udkom i 1981 og sidste i 1990. Og det er naturligvis Dan Turèlls Mord-serie, jeg taler om.

I løbet af de 12 bøger i serien spænder Dan Turèll krimigenren så hårdt ud, at den er ved at sprække i syningerne. Hvis plottet fra en hvilken som helst af bøgerne i serien i dag blev præsenteret for et forlag, som en idé til en ny krimi af en debuterende forfatter, er jeg ret sikker på, at den aldrig ville få en chance. Dertil er krimiplottet simpelthen for karikeret og usandsynligt. Og faktisk også ret usammenhængende. En stor del af de tråde, der kastes ud, som i mange krimier ville binde en fin sløjfe til sidst, de bliver aldrig samlet op. Så den afsluttende sløjfe fremstår lidt flosset og sjusket.

Dan Turell. Foto: Borgens Forlag.
Dan Turell. Foto: Borgens Forlag.

Den unavngivne kriminalreporter – der langt hen ad vejen er skåret over samme læst som Dan Turèll selv (og Raymond Chandlers Philip Marlowe) – bliver dybt involveret i uhørt mange mord. Han finder det ene lig efter det andet i løbet af serien og må utallige gange afhøres af politiet som mistænkt eller kronvidne. Det er helt usandsynligt, men ikke desto mindre er det det, der sker. Og af samme grund har journalisten en høj stjerne hos chefredaktør Otzen på Bladet. I bog efter bog leverer han det ene scoop efter det andet, så han er i kridthuset, selv når han ikke er.

Som krimi betragtet villle nogen nok sige, at serien ikke leverer varen. Men der er god grund til, at jeg alligevel læser og genlæser de her bøger, og til at du også burde læse dem, hvis du ikke allerede har været der. Men du skal vide, at krimigenren ikke er så vigtig. Det er blot et påskud for at portrættere livet på undersiden, ved de klistrede bardiske bag gardinerne på smugkroerne i anden baggård. Blandt ludere, småsvindlere og bøller. 

Det er med andre ord alt det rundt om, der er læseværdigt. Alt det der ikke er plot passer nemlig så fint ind i Dan Turèlls øvrige produktion. Det er jazzede stemningsbeskrivelser af livet på fortovene mellem de brune værsthuse på Vesterbro i en svunden tid. Det er beskrivelsen af tømmermændende i den tomme lejlighed. Af at forsøge at passe den daglige rutine med morgenkaffe på det ene værtshus og tænkeboks og whiskey på det andet sammen med et parforhold. Det er en blanding af bajere og småbedugget natarbejde i silende regn, der lægger sig på Istedgade og genspejler det sitrende neonlys fra sexbutikkerne. Vildt liv og udskejelser blandet med den hverdag, som Dan Turèll som bekendt holdt mest af.

Alt sammen viklet ind i de her absurde krimiplots, hvor der i bedste Barnaby-stil ikke er grænser for mængden af mord og bestialiteter begået inden for et ret lille geografisk område.

Michael Falch på filmplakten til »Mord i mørket« fra 1986
Michael Falch på filmplakten til »Mord i mørket« fra 1986

Forholdet mellem plot og stemning illustreres ganske fint i anekdoten om, at Dan Turèll i 1986 efter syv minutter udvandrede fra premieren på filmatiseringen af den første bog, »Mord i mørket«, med Michael Falch i hovedrollen. Dan Turèll har siden fortalt, at det var et planlagt mediestunt; som en protest mod Nordisk Film, som han ikke kunne fordrage og for at rette folks fokus mod bogen. 

Selvom udvandringen ikke decideret var en protest mod filmen, kan man levende forestille sig, at en film produceret til det store lærred skal henvende sig til masserne, som vi må antage udgøres mest af krimifans og knap så meget af Dan Turèll-fans. En filmatisering henvendt til den brede befolkning ville sandsynligvis nedtone essensen. Den kulturelle kontekst. Hverdagen. Den ville blive én i mængden og ikke et markant portræt af det barske liv i en markant bydel i København. 

Kærligheden til hverdagen ville blive skrevet ud til fordel for det medrivende og veldrejede krimiplot.

Læs hele Mord-serien på Bookmate.
Læs hele Mord-serien på Bookmate.

På Bookmate bruger vi alle de lejligheder vi får til at anbefale at læse bredere og vildere. At man bruger den frihed man får gennem bogstreaming – hvis man gør den slags – til ikke kun at læse det, man kender. Nej, det kan varmt anbefales, at man glemmer sine læsevaner for en stund og prøver noget nyt.

Hvis du som inkarneret krimilæser kaster dig over Dan Turèlls Mord-serie, kan det være, at du udvandrer efter syv minutter – og det er helt okay. Men det kan også være, at du falder pladask for den navnløse detektiv, chefredaktør Otzen, kriminalinspektør Ehlers, Bob fra Stjernecaféen, Gitte Bristol (åh, Gitte Bristol!) og alle de andre.

Del:

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller