Vi anvender cookies for at indsamle statistiske data. Det hjælper os med at forstå, hvordan du bruger Bookmate Journal, så vi kan forbedre brugeroplevelsen af siden og de publicerede artikler.
Et 'spørgsmålsapprat', der tester amerikanske skoleelevers paratviden. Foto: fra Arnold Barecks bog »Coming Changes«, 1962. Kilde: vintag.es
Et 'spørgsmålsapprat', der tester amerikanske skoleelevers paratviden. Foto: fra Arnold Barecks bog »Coming Changes«, 1962. Kilde: vintag.es
Elizaveta Lugovskaya |

En maskine til at læse bøger med?!

De først ebogslæsere dukkede op for (virkelig) mange år siden. Vi har taget et kig på, hvordan det hele startede.

For et halvt århundrede siden blev USAs uafhængighedserklæring uploadet til offentligheden, hvilket gjorde den til verdens første e-bog.

De første elektroniske bøger
Den amerikanske forfatter Michael Hart anses af mange for at være den elektroniske bogs fader. Som studerende opdagede han, at han kunne få adgang til universitetets mainframen. Og den 4. juli 1971 uploadede han USA’s uafhængighedserklæring der.

Filen fyldte ca. 5 kb, og hans plan var, at sende den til alle sine medsturende, men det gik op for ham, at filen kunne få hele universitetets netværk til at gå ned. Derfor besluttede han sig for ikke at sende selve filen, men i stedet sende instruktioner om, hvordan man får adgang til den. På den måde kunne andre brugere selv til hver en tid tilgå og læse indholdet af filen ganske gratis.

Michael Stern Hart er manden bag Project Gutenberg, verdens første offentligt tilgængelige e-bogsbibliotek. Kilde: brewster.kahle.org
Michael Stern Hart er manden bag Project Gutenberg, verdens første offentligt tilgængelige e-bogsbibliotek. Kilde: brewster.kahle.org

Den første spæde start førte sidenhen til oprettelsen af ​​Project Gutenberg, en af ​​de største samlinger af gratis e-bøger i verden. Senere genudgav Michael Hart blandt andet Bill of Rights, The Constitution, King James Bible og »Alice i Eventyrland«. Arbejdet var langsommeligt, og han udgav typisk ikke mere end en bog om måneden. I dag rummer samlingen omkring 60 tusind bøger på en række forskellige sprog. I 2002 sagde Hart i et interview: 

“Nu om dage kan én enkelt person gøre det – producere sine yndlingsbøger i kælderen og dele dem med millioner af mennesker.”

Men alt det her går naturligvis på selve teksten og filerne, der kan deles og læses. Men hvilke enheder, blev der læst på. Dengang for alle de mange år siden?

Bogen som filmstrimmel
Der er flere versioner af historien om, hvordan og hvornår den første e-bogslæser dukkede op. Nogle regner den amerikanske forfatter Robert Brown som opfinder af tablets til læsning. Det var ham, der i 1930 – med inspiration fra filmmediet – kom på den idé, at der burde findes en enhed, der kunne vise en form for storyboard med tekster – på samme måde som i et apparat med mikrofilm.

Robert Carlton Brown, som begyndte at tale om transportable e-bogslæsere allerede i 1930er. Kilde: historyofinformation.com
Robert Carlton Brown, som begyndte at tale om transportable e-bogslæsere allerede i 1930er. Kilde: historyofinformation.com

“Det skrevne ord holder ikke trit med udviklingen. Filmen har overhalet teksten. Og vi har radioer men ingen apparater til læsning. Jeg mangler et apprat, der kan sørge for at læsningen følger med udviklingen. En simpel ‘læsemaskine’, jeg kan have med overalt, sætte i en stikkontakt og læse romaner når og hvor jeg vil.

Sådan skrev Brown. Og forfatteren så mange fordele ved sådan et device. En ’læseapparatet’ kunne endelig redde læseren fra krøllede sider og papercuts, og den ville også give ham mulighed for selv at justere skriftstørrelsen.

I 1930 skrev Robert Brown et manifest, hvor han for første gang offentligt beskrev sin idé om læsemaskinen. Han luftede endda idéen om en e-bog for opfinderen af den bærbare mikrofilmslæser, men de fik aldrig for alvor ideen realiseret. De forsøgte men endte med et produkt der mindede mere om et vaffeljern – som det i øvrigt var helt umuligt at læse noget med. Et års tid senere opgav Brown ideen fuldstændigt og brugte al sin tid på familien – og på at skrive kogebøger.

En prototype af det læseapparat Robert Brown arbejdede på. I sin struktur minder det om et apparat til at gennemse mikrofilm. Foto: Southern Illinois University. Kilde: euppublishingblog
En prototype af det læseapparat Robert Brown arbejdede på. I sin struktur minder det om et apparat til at gennemse mikrofilm. Foto: Southern Illinois University. Kilde: euppublishingblog

Alle tekster ét sted
Andre mener, at verden for alvor blev introduceret til tankerne om e-bogen i efterkrigstiden af den amerikanske videnskabsmand og ingeniør Vannevar Bush. Han var den første, der talte og skrev offentligt om bøgers forbundethed; al litteratur refererer til anden litteratur. Og Bush havde en idé om, at det ville være rart med en enhed, der kunne gemme alle de tekster, du har brug for, ét sted. Desuden var han overbevist om, at det også ville kunne løse problemet med biblioteker, hvor det i efterkrigstiden var ekstra vanskeligt at finde frem til de bøger man skulle bruge – på grund af manglen på fagpersonale og professionelt strukturerede arkiver og kataloger.

Den amerikanske ingeniør, Vannevar Bush, skaberen af Memex-apparatet, en forløber for nutidens database. Kilde: wikimedia.org
Den amerikanske ingeniør, Vannevar Bush, skaberen af Memex-apparatet, en forløber for nutidens database. Kilde: wikimedia.org

I 1945 udgav han sit essay, “As We May Think”, i The Atlantic. Ifølge udvalgte kilder blev teksten skrevet 15 år tidligere men holdt hemmelig. Essayet beskrev det såkaldte Memex-apparat; en enhed, der kunne gemme alle vigtige oplysninger – fra telefonnumre til litteratur – i et tekstformat, og som kunne give hurtig adgang til disse data, når brugeren ønskede det.

Ifølge Vannevar Bush var “Memex” en elektroniske bog, der dels gav mulighed for at udvide den menneskelige hukommelse og dels var en stor hjælp i forskeres arbejde. Bushs opfindelse blev i sin endelige form ikke den e-bog, vi bruger i dag, men den påvirkede udviklingen af mindst lige så vigtige ting. Databaser for eksempel – og i sidste ende Internettet.

Memex-apparatet består af en scanner (til venstre), skærme til gennemsyn (i midten) og knapper til søgning og visning af de ønskede slides (til højre). Video: Trevor Flowers youtube-kanal.

Hjælp til skolebørn
Angela Ruas Robles bør anerkendes som endnu en opfinder af en form for mekanisk bog. Robles arbejdede i mange år som skolelærer i Spanien, og det bekymrede hende, at skolebørnene havde så mange tunge bøger, som de hver eneste dag skulle slæbe rundt på i rygsækken.

Derfor begyndte hun i anden halvdel af 1940’erne at arbejde på at skabe en mekanisk enhed, der kunne samle alle bøgerne i én kasse. I 1949 viste Angela sin “Mechanical Encyclopedia” til verden for første gang. Enheden fungerede ved hjælp af trykluft, og teksterne var sat på nogle specielle spoler fastgjort til roterende ruller. Rent mekanisk lignede Robles’ opfindelse det, som Robert Brown havde forsøgte at skabe.

Den spanske skolelærer Angela Ruas Robles med sin opfindelse - Mechanical Encyclopedia, som skulle indeholde alle de skolebøger, hendes elever havde brug for. Kilde: losmundosdebrana.com
Den spanske skolelærer Angela Ruas Robles med sin opfindelse - Mechanical Encyclopedia, som skulle indeholde alle de skolebøger, hendes elever havde brug for. Kilde: losmundosdebrana.com

Robles forsøgte at patentere sin enhed i flere år. Men hun kunne ikke få finansieringen på plads, så i sidste ende var det ikke den store succes for den sympatiske skolelærer. Alligevel blev apparatet overtaget af Nationalmuseet for videnskab og teknologi i Spanien. Og direktøren har siden udtalt i et interview at,

“Det er helt tydeligt, at ganske få kvinder turde lufte opfindeler og ideer og tanker om innovation.”

Han anerkendte og understregede Angelas Robles’ bidrag til den videre udvikling e-bogen.

Der er med andre ord gået mange tanker og mange forestillinger forud for de e-bøger, vi sidder med i hænderne i dag. Der har længe været et ønske og et behov, og mon ikke udviklingen fortsætter?

Del: