Henry James, 1900 Kilde: William M. Vander Weyde / flickr.com
Henry James, 1900 Kilde: William M. Vander Weyde / flickr.com
Katerina Rubinskaya |

For kringlet for Borges, men perfekt til Hollywood: Henry James’ liv og bøger

Han blev nomineret til Nobelprisen tre gange og skrev en af ​​litteraturhistoriens mest mystiske romaner.

Forfatteren Henry James skabte en meget berømt spøgelseshistorie, adskillige romaner om det bedre borgerskab i det 19. og 20. århundrede – iblandet et par ægteskabssvindlere. Vi dykker ned i hans værker og undersøger, hvorfor de stadig er populære i dag på trods af deres kringlede og svært tilgængelige plot.

Ikke helt amerikansk, ikke helt europæisk
Henry James blev født i 1843 i New York. Hans far var teolog og tog ofte familien med til udlandet. Og senere i livet boede Henry James længe på skift i henholdsvis Amerika og Europa, indtil han til sidst slog sig ned i sidstnævnte. Forholdet mellem den gamle og den nye verden og forskellen i menneskers mentalitet i forskellige lande er nogle af de centrale temaer i James’ bøger.

I 1861, da den amerikanske borgerkrig brød ud, kom den 18-årige James til skade med ryggen og blev erklæret uegnet til militærtjeneste. Et år senere kom han ind på Harvard Law School, men han indså hurtigt, at jura ikke interesserede ham. Derfor tog han fat på litteraturen og stiftede en række bekendtskaber i forfatterkredse. Han begyndte snart at udgive anmeldelser og historier i amerikanske magasiner.

Henry James. Kilde: Photo Researchers, Inc.
Henry James. Kilde: Photo Researchers, Inc.

Nogle år senere tog Henry James på sin første store rejse til Europa, som varede et år. I løbet af rejsen blev han venner med mange af datidens populære kunstnere: kunstkritiker og kunstner John Ruskin, Charles Dickens, George Eliot og en række andre. Efter at have slået sig ned i London begyndte James at samarbejde med store europæiske litterære skikkelser.

Et par år senere, i 1875, rejste han til Frankrig og slog sig ned i Latinerkvarteret i Paris. Der stiftede han bekendtskab med Emile Zola, Guy de Maupassant, Alphonse Daudet og Ivan Turgenev (hvis bøger han især satte pris på). Henry James nærlæste med stor interesse de franske realistiske og naturalistiske forfatteres værker, og han kaldte senere Honore de Balzac “den største mester”.

Året efter vendte han tilbage til London og boede næsten permanent i Europa i de næste 30 år. I slutningen af ​​1870’erne udkom de første bøger, der bragte ham succes: »Daisy Miller« og »The Portrait of a Lady«. I Daisy Miller portrætterer forfatteren en ung amerikaner, der rejser rundt i Europa, flirter med unge mænd og fører et frit liv, som hun fordømmes for af det anstændige borgerskab, men hun lader sig ikke bremse af sociale konventioner og fjendtlighed.

I »The Portrait of a Lady« arver amerikanske Isabelle Archer en velhavende onkel, hvorefter hun afviser to herrer, der ønsker at gifte sig med hende for pengenes skyld. Herefter sætter en skruppelløs bekendt hende op med svindleren Gilbert Osmond, som charmerer Isabelle og gifter sig med hende. Men straks efter brylluppet gør han det klart, at han kun har giftet sig med hende for at få adgang til hendes formue, og han begynder at ydmyge hende ved hver eneste mulige lejlighed. Men Isabelle afviser ham og tager samtidig sin steddatter under sine vinger, som Gilbert ellers planlægger at gifte bort mod hendes vilje.

Irrationel frygt og en gotisk gyser
I 1882 begravede James sine forældre, og et år senere døde hans bror William. I begyndelsen af ​​1890’erne forårsagede et kreativt dødvande, generel modgang og en række dødsfald i den nære omgangskreds en langvarig depression hos forfatteren. Først mislykkedes hans skuespil »Guy Domville«, derefter døde hans søster og flere af hans nære venner. Ifølge flere biografier var James især påvirket af forfatteren Fenimore Woolsons pludselige død.

Den dystre stemning blev også overført til James værker: for eksempel historien »The Beast in the Jungle« (1903), hvor hovedpersonen John Marcher lever hele sit liv med en irrationel frygt for katastrofer, hvilket blandt andet betyder, at han undgår at nærme sig andre mennesker. Der er ingen specifik grund til hans fobi, han er bare sikker på, at der vil ske ham noget forfærdeligt. Og han kalder denne lurende trussel for et ”dyr”. Der sker dog ikke noget forfærdeligt, og først da kæresten, Mae Bartram, forlader ham, indser han, at han har spildt tiden og mistet en han elsker fordi han ikke har formået at kommunikere ordentligt med de mennesker han holder af.

Historien har flere læsninger. Det er en ret udbredt opfattelse, at hovedpersonen er Henry James selv. Forfatteren var ikke gift og var aldrig i noget offentligt kendt romantisk forhold. Så der er en åbenlys parallel med den fiktive karakter. Det er meget muligt, at Henry James, efter at have mistet så mange af sine nære, bittert fortrød, at han aldrig for alvor fik forbundet sit eget liv med et andet menneskes.

Henry James i England. Kilde: Kean Collection
Henry James i England. Kilde: Kean Collection

Den samtidige irske forfatter Colm Toybin, som udgav romanen »Mesteren« om Henry James, hævder, at forfatterens familie og tidlige biografier gjorde alt for at slette enhver indikation af homoseksualitet fra personlige dokumenter og korrespondance. Den udlægning giver »The Beast in the Jungle« en endnu mere tragisk nuance – på grund af sin seksuelle orientering kunne hovedpersonen ikke finde lykken med en kæreste, der var forelsket i ham, men han formåede heller ikke selv at finde den hos en anden.

Den mest berømte tekst af Henry James er den gotiske gysernovelle »Skruen strammes«, som stadig bliver betragtet som et af de mest mystiske og gruopvækkende værker i verdenslitteraturen. En unavngiven guvernante bliver hyret til at passe en dreng og en pige af børnenes velhavende onkel, fordi børnenes forældre døde under mystiske omstændigheder. Gradvist begynder guvernanten at lægge mærke til to mystiske skikkelser i huset, en kvindelig og en mandlig, og mistænker, at der er tale om nyligt afdøde tjenestefolk – den tidligere guvernante og hendes elsker. Derudover opfører børnene sig mærkeligt: ​​de lader til at være i stand til at kommunikere med spøgelserne og konspirerer sammen med dem mod den nye barnepige.

Tekstens væsentligste særkende er dens tvetydighed. Novellen er åben for fortolkning, og læseren er nødt til selv at vælge en forklaring på de overnaturlige begivenheder. Værket er blevet læst på vidt forskellige måder: Nogle kritikere argumenterede for, at plottet skulle opfattes som en ligefrem historie om spøgelser, andre for, at det var en historie om psykisk lidelse eller underbevidst frygt.

En ægteskabssvindler og en nobelprisnominering
Omkring århundredskiftet skrev James’ romanerne »Wings of the Dove«, »The Ambassadors« og »The Golden Chalice«, som udgør en trilogi, der igen sætter fokus på forholdet mellem amerikanere og europæere.

»Wings of the Dove« var inspireret af James’ kusine Minnie Temple, en velhavende arving, der døde ung. I bogen hjælper en fattig Londoner, Kate Croy, på listig vis sin elsker ind i en affære med den velhavende amerikaner, Millie Teal. Kate ved, at Millie er syg og snart vil dø, og hun håber, at hendes elsker ender som rig enkemand og senere kan gifte sig med hende. Han gifter sig da også med Millie, men forelsker sig også efterhånden i hende for alvor, og da hun dør som forventet, stiller enkemanden Kate et ultimatum: enten gifter hun sig med ham og glemmer Millies penge, eller også tager hun pengene og bryder kontakten til ham. Romanen blev filmatiseret i 1981 og igen i 1997.

Henry James blev nomineret til Nobelprisen tre gange, i 1911, 1912 og igen i 1916 samme år som han døde. Efter hans død tog hans brors enke, Alice, hans aske med til hjemlandet  USA – efter forfatterens sidste ønske.

Henry James’ værker var egentlig ganske populære i hans egen levetid, men hans samtidige talte ikke altid lige pænt om ham. Nogen anklagede ham for snobberi – at han skrev for svært for den brede offentlighed. Amerikanske kritikere og forfattere tilgav ham aldrig rigtigt for at rejse til Europa, og briterne anerkendte ham ikke fuldt ud som deres egen – og anklagede ham oveni købet for, at hans britiske karakterer ofte opførte sig tåbeligt. Kritikken af James’ sprog som utilgængeligt og overkomplekst blev blandt andet fremsat af Virgina Woolf og Jorge Luis Borges, der ikke selv er blandt de mest lettilgængelige forfattere. 

Et populært filmforlæg
På trods af kritikken er Henry James’ bøger stadig populære og relevante den dag i dag. Generelt er æstetikken omkring det bedre borgerskab ved århundredeskiftet populært hos moderne læsere, og derfor er mange af Henry James’ bøger filmatiseret – udover »Wings of the Dove« er også »Portrait of a Lady« filmatiseret med Nicole Kidman og John Malkovich i hovedrollerne, »Washington Square« med Jennifer Jason Leigh og »Den gyldne skål« med Uma Thurman.

Skaberne af HBOs hitserie, »The Gilded Age«, nævner Henry James’ – og hans samtidige Edith Whartons – romaner som deres vigtigste inspiration. »Skruen strammes« ligger også til grund for en lang række filmatiseringer. Den seneste af dem – omend blot en løsere gengivelse – er anden sæson af »The Haunting of Hill House«, som generelt indeholder mange referencer til Henry James’ bøger.

Del:

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller