Hvad er det, romance-genren kan?
Scarlett O’Hara og Rhett Butler. Catherine og Heathcliff. Anne Shirley og Gilbert Blythe. Jamie Fraser og Claire Randall. Marianne og Connell. Jurij Zivago og Larísa Antípova. Per Andreas Sidenius og Jakobe Salomon. Elio og Oliver. Nino og Elena. Will og Lou. Queen Charlotte og Farmer George. Hvorfor er det, at vi igen og igen læser og bliver betaget af disse store kærlighedsfortællinger? Hvad er det, romance-genren kan?
Små hemmelige drømme
»Queen Charlotte, a Bridgerton Story« ligger lige nu nr. 3 på Netflix over mest populære serier og bekræfter mig igen i, at jeg ikke er den eneste, der elsker de store kærlighedsfortællinger. Det er vi mange der gør. Er det fordi, vi inderst inde er store romantikere, eller er vi måske det helt modsatte? Selv er jeg i det virkelige liv ikke særlig romantisk anlagt. Jeg er ikke god til at kramme, glemmer lidt for ofte at sige ‘jeg elsker dig’ til min bedre halvdel, og når jeg i mine yngre dage var på dates, var der ikke noget mere pinligt, end hvis de medbragte blomster. Jeg får det helt cringe over folk, der fejrer årsdage med rosenblade, levende lys og små sedler, men jeg har grædt til »Doktor Zhivago« og ville dø for Jamie Fraser. Så måske er det netop dét, romance-genren kan. Give os et afbræk fra det virkelige liv, give os noget andet, nogle små, hemmelige drømme, scenarier vi bestemt ikke selv behøver gennemleve, men som vi elsker at læse om og opleve gennem litteraturen.
Ulykkelige og stormfulde kærlighedsforhold
Romance-genren er inden for litteraturen en fortælling om romantisk kærlighed og gerne med en tragisk slutning. Den voksede frem ved det franske hof i det 12. århundrede, angiveligt som underholdende fortællinger for de kongelige. Det med den tragiske slutning har dog ændret sig markant, da de fleste romance-bøger ender noget a la Austens ‘og så levede de lykkeligt med en god ægteskabskontrakt, en titel og et stort gods til deres dages ende’, men samtidig er det som om, at de største og mest stormfulde romancer er dem, der ender ulykkeligt og med to forelskede der *spoiler* ikke får hinanden, nu nævner jeg bare i flæng »Stormfulde højder«, »Doktor Zhivago«, »Borte med blæsten«.
Fire mulige forklaringer fra litteratursociologiens verden
Men hvorfor er det, at vi ofte bliver helt opslugt af romance-genren? Hvad er det, den kan? Nogle af de spørgsmål kan forklares gennem litteratursociologien, hvor den britiske litteraturteoretiker Rita Felski fremhæver fire centrale elementer i læseoplevelsen: Recognition, enchantment, knowledge og shock. Kategorien recognition dækker over genkendelse, men også anerkendelse, en dobbelthed, der er vigtig at være opmærksom på, da anerkendelsen i bøger er mindst lige så vigtig som genkendelsen. Man bliver som læser anerkendt gennem genkendelsen, når det går op for en, at der er andre, der har det ligesom en selv, og dermed kan læseren igennem genkendelsen komme på niveau med andre mennesker, hvormed dobbelt-pointen opstår. I den romantiske litteratur kan vi som læser pludselig genkende os selv i noget, hvilket giver os en helt speciel fornøjelse i vores læsning, fordi vi opdager, at andre har det på samme måde. I recognition ligger også det, at litteraturen søger at skelne mellem sympati og empati for karaktererne. Først har vi måske ikke empati, men så kan vi få det senere, fordi vi lærer karakteren bedre at kende. Her behøver jeg vist næppe nævne førsteelskeren, vores mandlige helte i romance-genren. Det er også et litterært greb, som gør værket mere autentisk, fordi vi både kan spejle os i de gode og dårlige sider.
Enchantment dækker over fortryllelse og behag. Det opstår, når vi bogstaveligt talt ikke kan slippe en bog. Det er det, der sker, når en bog får os til at læse til langt ud på natten. Det er en form for forgiftning, en overgivelse til værket, som vi ikke er herre over. Det er også et begreb, som kan være lidt svært at definere, da det er meget subjektivt anlagt. Vi kan ikke sige noget alment om det, da det er forskelligt fra læser til læser, hvilket værk, der fortryller os, og det kan derfor også være sværere at se kritisk på værket.
I kategorien knowledge læser vi for at opnå viden og oplysning om et emne, hvilket oftest sker når vi læser faglitteratur, men kan også opstå ved at læse (selv)biografier eller dokumentariske/historiske romaner. Her vil læsere af romance-litteratur ofte befinde sig, da mange romance-bøger har et historisk aspekt i sig. Behøver jeg at nævne »Outlander«? Tror næppe jeg havde vidst så meget om Skotland og The Jacobite Rising, hvis ikke det var for Gabaldons værker. Samtidig skal der i kategorien shocking også være mulighed for, at der optræder en karakter i værket, som er ”shocking”, eller at man vender noget om. Det sublime træder ind i vores verdensbillede og efterlader os i en form for choktilstand. Det ser vi også ofte i romance-genren, hvor de to elskende skal gennem flere udfordringer, før de finder hinanden. Behøver jeg nævne de mange misforståelser mellem Elizabeth Bennett og Mr. Darcy?
Et godt sted at starte
Så hermed en opfordring til at dykke ned i de store hjertebankende forelskelser, litteraturen er fyldt med dem og jeg giver dig herunder bud på 10 fantastiske romance-bøger, så kan du starte fra en ende af.
Se også
Interview
”At oversætte er at blive tvunget til at læse meget langsomt”
Lotte Kirkeby fortæller om sin vej igennem den litterære verden. Læs her hvordan oversætteren blev forfatter.
Interview
”Hvis læseren glemmer, jeg findes, har jeg gjort mit arbejde godt.”
Siri Ranva Hjelm Jacobsen opdagede hvor meget man kan lære af at oversætte andres skrift. Læs her om forfatteren, der blev oversætter.
Interview
”Oversættere pitcher ofte en bog, fordi de synes, den er god, men det er bare ikke nok.”
Vi har bedt litteraturformidler Gyrith Ravn interviewe tre af landets dygtige oversættere. Her er det Ditte Engels Hermansen, der deler ud af sine erfaringer.
Forfattere
Sindets digter
I første artikel om Charles Baudelaires mesterværk »Helvedsblomsterne« fulgte vi digterens kamp mod livsleden – den last, der for alvor stjæler af vor lyst til at leve. Selvom kampen virker håbløs, afprøver Baudelaire forskellige strategier for at holde livsleden fra døren. I denne artikel skal det handle om de voldsomme indtryk, der præger digteren, når han færdes i storbyen, og hvordan rastløshed og en konstant trang til fornyelse er et vilkår i den moderne verden.
Forfattere
Love, millennial-style
Den irske forfatter Sally Rooney insisterer på, hvor svært det er for mennesker at nå hinanden
Interview
At skabe en abstrakt eye-catcher
Hvordan skabes en forside, så den rammer indholdet perfekt men ikke fortæller handlingen? Tre erfarne boggrafikere inviterer indenfor til de kreative processer, der ligger bag, hvordan en bog ser ud. Her: Simon Lilholt.