Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af Bookmate Journal-webstedet. Du kan Lære mere eller

Jane Austen tegnet af søsteren Cassandra, cirka 1810. Kilde: Wikimedia Commons.
Jane Austen tegnet af søsteren Cassandra, cirka 1810. Kilde: Wikimedia Commons.
Najah, Jane Austen Selskabet, Danmark |

Evigt aktuelle Austen

Bestyrelsen for det danske Jane Austen Selskab skriver om deres fascination, deres hengivenhed og deres arbejde.

Det er ikke svært at finde beviser for, at Jane Austens værker er lige så populære i dag, som dengang hun skrev dem – hvis ikke mere. Spørg et hvilket som helst medlem i det danske Jane Austen Selskab (for sådan et har vi skam i lille Danmark), hvorfor de elsker Jane Austens litteratur, og du vil blive mødt af en gruppe vidt forskellige mennekser, der alle vil være ellevilde efter at få et ord indført om Austen og hendes forfatterskab.

For de fleste er Jane indbegrebet af ‘chick lit’ eller ‘tøse-litteratur,’ men hendes værker har meget mere at byde på end den tilsyneladende kærlighedshistorie, der går igen i alle hendes værker. Det er ofte den mundane hverdag, tidsperioden, dialogerne og måske allermest, karaktertegningerne, der spiller den væsentligste rolle for nutidens læsere.

Men hvis vi skal prøve at forstå, hvorfor der opstod et behov for et dansk Jane Austen Selskab, bliver vi først nødt til at prøve at forstå kvinden bag, der selv i dag, mere end 200 år efter sin død stadig inspirerer og tryllebinder sine læsere. 

‘By A Lady’ – den værst bevarede hemmelighed
I 1775 bliver Jane Austen født ind i en børneflok af otte i en lille britisk by i det nordlige Hampshire. Med en præst som far, voksede Jane op i et religiøst hjem, hvor kreativitet og læring var påskønnet og opmuntret, og det er netop denne opbakning fra sin familie, som mange forskere senere har set som en mulig drivkraft bag Janes forfatterskab, især i en tid hvor det var mere sandsynligt at gøre karriere som guvernante end forfatterinde. 

Janes private liv er ikke veldokumenteret. Selvom hun menes, at have skrevet omkring 3000 breve til familie og venner gennem sin levetid, så overlevede kun 161 breve – efter Janes eget ønske. Og breve i 1817 er mere eller mindre det samme som privat-beskeder i 2021. 

Fra disse breve – og senere familie memoiren – ved vi, at hun levede et ikke særlig specielt liv. Nogle vil endda mene, at det mest mærkværdige ved Janes liv, hendes samtid taget i betragtning, var, at hun aldrig blev gift. Hun blev født, levede sit liv, udgav sin første bog i 1811 under navnet By A Lady, har sikkert haft nogle forelskelser indimellem, og døde som den yngste i søskendeflokken i 1817, blot 41 år gammel. Hun nåede aldrig at se sit navn trykt på forsiden af sine værker. 

Mystikken om hvem forfatteren til »Sense and Sensibility« (»Fornuft og Følelse«) var, tog fart helt fra starten og voksede sig større jo flere bøger hun udgav. Men hendes forfatterskab var ikke en særlig velbevaret hemmelighed. Hendes bror, Henry Austen, havde nemlig for vane at fortælle enhver, der ville lytte, at hans søster var forfatteren bag alle disse romaner, der havde taget England, og endda de kongelige gemakkere, med storm.

Og netop Jane Austens simple liv, uden ægteskab eller egen familie, er et af de største mysterier for akademikere, teoretikere og ‘Janeites’ verden over. For hvordan kan en kvinde, der kun var forlovet en enkelt dag, skrive kærlighedshistorier, der resonerer med læsere 200 år efter deres udgivelse?

Jane Austen i det 21. århundrede
Man kan spekulere over, hvordan fortællinger, der er mere end 200 år gamle, stadig kan have relevans i dag. Hvordan kan det være, at Janes værker stadig trækker læsere i alle aldersgrupper til sig i en tid, hvor det 19. århundredes sociale konventioner og livssyn er forældede og for længst uddøde? Og måske endnu vigtigere, hvordan kan det være, at Janes litteratur tiltrækker flere læsere i dag, end den nogensinde gjorde, mens hun var i live? 

Der har været utallige fortolkninger og spekulationer om, hvorfor Jane Austen fortsat tiltrækker en bred og voksende læserskare i det 21. århundrede. Den nemme løsning vil være at skære alle hendes værker over en kam og reducere hendes livsværk til ‘tøsede kærlighedsfortællinger’ der kun appellerer til desperate single-kvinder, men dette er blot en meget lille brøkdel af forklaringen på hendes popularitet. Vi har spurgt vores følgere, hvorfor de nyder at læse Janes værker igen og igen, og selvom kærlighedselementet går igen i svarene, er der også en del, der oplever, at hendes værker lader dem flygte fra virkeligheden for en stund. De bliver ført tilbage til en anden tid, og de får på den måde et meget mærkbart åndehul i hverdagen.

Det er værd at bemærke, at Jane Austen skrev sine bøger i en voldsom tid præget af krige og industrielle revolutioner, men på trods af det er ingen af disse samfundsomvæltende begivenheder beskrevet i hendes bøger. For mange er Jane Austens værker synonyme med bedre og nemmere tider. For eksempel blev hendes bøger anbefalet til PTSD ramte veteraner fra 2. verdenskrig, fordi bøgerne formåede at give soldaterne en følelse af ‘sikkerhed’ og nostalgi fra en tid, før krig og ødelæggelse blev en del af deres hverdag. 

Men for virkelig at forstå, hvorfor Jane Austen fortsat er populær i dag, på trods af at hendes værker kun solgte moderate eksemplarer i hendes levetid, bliver vi nødt til at gå halvandet århundrede tilbage i tiden. Efter sin død i 1817 var forfatteren på randen af glemsel i cirka 40 år, og efterspørgslen efter værker fra den knap så hemmelige ‘By A Lady,’ var for længst ophørt i årene op til Janes død og i de efterfølgende 40 år var hun blot et kapitel i en meget støvet bog bagerst i bogreolen. Lige indtil hendes nevø udgav en memoir i 1869 og udløste den første Austen-mania. Med udgivelsen af memoiren blev Pandoras æske åbnet, og nysgerrigheden efter den meget private forfatter, hvis livshistorie kun var kendt blandt familiemedlemmer, bredte sig hurtigt til alle afkroge af verden. Efter den første Austen-mania eksploderede efterspørgslen på hendes værker, og for første gang blev alle Janes værker trykt med Jane Austens navn på forsiden. 

I årene efter 1869 var der en stabil interesse og efterspørgsel efter Janes bøger. Akademikere begyndte at skrive opgaver om hende, læger ordinerede hendes bøger til PTSD-ramte soldater, Jane Austens sidste hjem blev omdannet til et museum, Jane Austen selskaber blev etableret rundt omkring i verden. Og i 1995 udbryder så den anden Austen-mania, som for alvor gør hende verdenskendt.

1995 blev året, hvor en af de største Jane Austen filmatiseringer – med en ung Colin Firth iført en hvid skjorte på vej op af søen – blev ætset ind i flere generationers minder, og denne BBC filmatisering ender med at blive mange Janeites første møde med Jane Austens univers, inklusiv en god portion  af vores følgere. Efterfølgende eksploderer Jane Austen-fandommen med uendelige udgaver af hendes bøger, merchandise i alle former, Jane Austen tours i England. Skaren af læsere og beundrere vokser sig langsomt større, og det ser ikke ud til, at den aftager lige foreløbigt. 

Jane Austen bestyrelsesmedlemmer og dansere fra Danske Empire Dansere foran Liselund slottet. Foto: Det danske Jane Austen Selskab.
Jane Austen bestyrelsesmedlemmer og dansere fra Danske Empire Dansere foran Liselund slottet. Foto: Det danske Jane Austen Selskab.

Jane Austen Selskabet, Danmark
Al den forhistorie fører os således til i dag – Danmark 2021 – hvor vi har vores eget lille Jane Austen Selskab, der arrangerer og afvikler arrangementer i løbet af året. 

Selskabet blev skabt på baggrund af en gensidig forkærlighed for Jane Austen og hendes samtid. Efter en masse snak og den halve te i København, besluttede en håndfuld håbefulde Janeites endelig at stifte Jane Austen Selskabet, Danmark i februar 2018 i håbet om at skabe et fællesskab og videreføre Janes eftermæle i lille Danmark. 

Dansere fra Danske Empire Dansere.Foto: Det danske Jane Austen Selskab
Dansere fra Danske Empire Dansere.Foto: Det danske Jane Austen Selskab

Selskabet består af syv frivillige bestyrelsesmedlemmer, hvoraf Line Høg Utoft, er vores forkvinde. I selskabet beskæftiger vi os med at arrangere og afvikle en række arrangementer i løbet af året for vores medlemmer, samt konsultere og tilbyde hjælp i tilfælde hvor viden om Jane Austen og hendes samtid er nødvendig.

Tidligere i år var vi så heldige at blive kontaktet af forlaget Griffle, i forbindelse med den danske oversættelse af Janice Hadlows »Den Anden Bennet-Søster«, der har den knap så kønne Mary Bennet (fra »Stolthed og Fordom«) i hovedrollen. For som sine andre søstre, fortjente Mary sin egen fortælling, der satte hende i centrum og endelig gav hende den stemme, hun havde brug for, for at kunne få sin lykkelige slutning. I forbindelse med bogens udgivelse, fungerede Selskabet som konsulenter for bl.a. oversættelsen og omslagets autenticitet i forhold til Janes tid. 

Selvom kærlighed ved første øjekast, virker til at være omdrejningspunktet for Janes romaner, så er det den mundane hverdag, der gang på gang har tiltrukket læsere til hendes værker, for som en følger siger:

“hver gang ser jeg noget nyt, og hver gang er det et hyggeligt gensyn”.

Det er det banale i Janes verden, det er de undseelige sætninger mellem linjerne, der med

“hver genlæsning af Jane’s værker [gør at jeg] forstår mere af Austens verden, hendes humør, hendes wit. Og hendes karakterer har ændret sig fra første læsning, til min seneste gennemlæsning.”

I genlæsningerne opdager man nye aspekter af fortællingerne, som hidtil har været usynlige, og det er netop denne følelse af, at fortællingen konstant ændrer og udvikler sig i takt med ens egen livsforståelse, der appellerer til mange læsere. Det er jagten efter det velkendte, der fører til det hidtil ukendte i Janes litteratur, tilsat en knivspids kærlighed. 

Om du elsker hende eller hader hende, så har du i hvert fald en holdning til Jane Austen. Hun er ikke alles kop the, men hvis hendes forfatterskabs stigende popularitet har lært os en ting, så er det, at tålmodighed er en dyd og ægte glæde venter lige rundt om hjørnet, hvis du er heldig.

***

Blandt vores lille selskabs mange bedrifter kan vi stolt nævne at:

– vi har arrangeret og afviklet heldagsarrangementer i samarbejde med Nationalmuseet i Danmarks bedst bevarede romantiske have, nemlig Liselund Slot på Møn.  

– vi har ageret konsulenter for den danske oversættelse af »Den Anden Bennet-Søster«, som blev udgivet i 2021 af forlaget Griffle.  

– vi har samarbejdet med Bakkehuset på Frederiksberg i forbindelse med deres udstillinger om “Skrivende kvinder,” hvor to medlemmer af bestyrelsen blev interviewet og deres udtalelser senere brugt i udstillingen.

– vi har afviklet arrangementer i samarbejde med diverse forfattere med fokus på deres indsigt og forhold til Janes univers og forfatterskab.

– vi har arrangeret et (næsten) historisk korrekt modeshow på Tranquebar Rejseboghandel.

Læs mere om Det danske Jane Austen Selskab på deres Facebook-side.

nothing here, sorry
Et helt år med ubegrænset læsning for kun 49.95 om måneden.
Læs mere

Del: