Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af Bookmate Journal-webstedet. Du kan Lære mere eller

Johanna Hedman debuterer med romanen »Trio«. Foto: Elvira Glänte / Norstedts Agency
Johanna Hedman debuterer med romanen »Trio«. Foto: Elvira Glänte / Norstedts Agency
Ida Relsted Kærup |

DEBUT: Angstprovokerende fantastisk frihed

Q&A med Johanna Hedman, der debuterer med romanen »Trioen«, som udkom på forlaget Turbine d. 25/2 2022. Romanen kredser om spørgsmålet: hvordan ved du, hvad der er det rigtige valg?

Hvem er Johanna Hedman?
Jeg er 28 år, født op opvokset i Stockholm. Jeg har altid elsket at læse og skrive, men jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle være forfatter; det føltes alligevel fjernt for mig at have det som erhverv. Jeg valgte litteraturvidenskab fordi jeg synes, det var sjovt, men sidenhen begyndte jeg at uddanne mig inden for internationale relationer og boede, inden pandemien, flere forskellige steder i udlandet. Jeg er rastløs som menneske; jeg trives med kontraster. Men når jeg skriver, føler jeg ofte ro; når skrivningen går bedst, glemmer jeg tid og rum. 

Hvad kendetegner dig som forfatter?
Det ved jeg nok ikke helt endnu. Men jeg håber, at jeg har en tone, læserne kommer til at kunne genkende som en slags fingeraftryk. Der er noget vældigt fascinerende ved forfatteres forskellige tonearter, det er svært at sætte fingeren på, men alligevel er det som om tonen gør hele forfatterskabet. Jeg kan godt lide at læse moderne litteratur sideløbende med ældre litteratur; læser jeg noget nyudgivet, veksler jeg gerne med en bog fra 1800-tallet, og jeg tror, det kan mærkes i min egen måde at skrive på. Ambitionen er at skrive noget, der kan læses om ti, tyve, tredive år, uden at føles håbløst forældet og livløst.

Hvad er »Trioen« for en bog – og hvorfor har du skrevet netop dén bog?
»Trioen« var på mange måder et eksperiment for mig – det er den første længere tekst, jeg har skrevet, og jeg ville se, om jeg kunne skrive en fængslende historie ved at fokusere på sprog og stemning. Der sker ikke meget i »Trioen«, konflikterne foregår på et lille område, men for karakterene føles alt meget dramatisk.

Jeg bliver glad, når læsere fortæller, at de har haft svært ved at lægge bogen fra sig, at de har læst den på et par dage eller måske endda nogle timer. Jeg var vældig opslugt af teksten, da jeg skrev den, så det føles, som om jeg er lykkedes, når læsere fortæller, at de er blevet lige så opslugte.

Fortællingen og formen
Romanens titel henviser til trioen Thora, Hugo og August, der alle tre, på hver sin vis og ikke uden komplikationer, elsker hinanden. Men fortællingen bæres kun af to ud af de tre i trioen: Hvorfor skulle August ikke have sine egne kapitler? Hvad gør det ved fortællingen, at du skifter mellem karaktererne?

Til at begynde med tænkte jeg bare, at Hugo skulle være fortælleren. Men efter et stykke dukkede der scener op, som tydeligt var fortalt fra Thoras perspektiv, og så blev jeg tvunget til at gøre hende til en fortæller. Hun havde en ret tydelig fortællerstemme med det samme. Jeg tænkte aldrig, at August skulle være en af fortællerne. Og jeg kan ret godt lide, at det kun er to ud af tre personer i trioen, som får lov at tale; at der findes en tredje, hvis blik er utilgængeligt for læseren, og at det skaber usikkerhed om, hvordan han oplever situationen og forholdet til Hugo og Thora.

Pointen med perspektivskiftet er at forstærke det, som er en af de vigtigste temaer i »Trioen« (i det mindste for mig): afstanden mellem den person du præsenterer for omverdenen og den person, du kun er sammen med dine allernærmeste. Ved at veksle mellem Thora og Hugo kunne jeg vise, hvordan de ser sig selv og samtidig vise, hvordan de bliver betragtet udefra.

Klasseskel og kærlighed
Foruden det tydelige spor, der handler om kærlighed og relationen mellem mennesker, der betyder noget for hinanden, løber klasseforskel og privilegier hele vejen igennem romanen. Hvad ville du gerne vise ved at lade klasseforskelle være en del af fortællingen?

Det kom naturligt. Thora var en karakter, der så tydeligt kom fra overklassen, hendes familie bor i en lejlighed i en velhavende del af Stockholm, og det føltes indlysende, at Hugo var nødt til at reagere på det på en eller anden måde. Mennesker kan givetvis ikke reduceres til kun deres klassetilhørsforhold, men jeg tænker, at Thora er præget af at komme fra en velhavende familie, at arve en slags grundfæstet selvtillid. Ikke at adressere det ville føles mærkeligt. Derudover tror jeg, det ligger i tiden i dag at reflektere på den måde over sig selv, sine privilegier og sin position i samfundet osv., og det var interessant at forsøge at skildre det i »Trioen«.

Coming of age som genre
Hoveddelen af fortællingen foregår i Thora, Hugo og Augusts studietid, hvor de alle tre går fra at være unge voksne til sidenhen at skulle finde vej i livet med alt hvad det indbefatter af valg (arbejde, partner, sted at bo). Romanen tager på den måde udgangspunkt i tærsklen til voksenlivet. Hvad er det, der gør den livsfase særlig? Og hvorfor har du valgt at skrive om netop den del af livet?

 Ærligt talt, tror jeg ikke, at det er en fase i livet, der er mere interessant end nogen anden fase i livet. Men det er bare en klassisk genre: coming of age, Bildungsroman etc. Det er ret almindeligt, at debutbøger bevæger sig inden for den genre, og »Trioen« er ingen undtagelse. Karakteristisk for den tid i livet er, at man skal tage mange store beslutninger for første gang samtidig med, at man er så formbar og sårbar. I dag er der også så mange valgmuligheder, og man har en fantastisk frihed, der også kan være angstfremkaldende; hvordan ved du, hvad der er det rigtige valg?

***

Johanna Hedman (f. 1993) har en kandidatgrad i freds- og konfliktstudier fra Uppsala Universitet foruden en bachelorgrad i sammenlignende litteratur og internationale relationer. Hun har gennemført et praktikophold hos den svenske FN-delegation i New York, hvor hun førte referater til Sikkerhedsrådets møder. Derudover har hun også studeret fransk i Paris og arbejdet for menneskerettighedsorganisationer i både Sverige og Indien. Hun bor for tiden i Stockholm, hvor hun også er født og opvokset.

Del: