Kristin Vego. Foto: ©Erika Hebbert
Kristin Vego. Foto: ©Erika Hebbert
Ida Relsted Kærup |

DEBUT: At længes efter et sted at høre til

Q&A med Kristin Vego, der debuterer med novellesamlingen »Se en sidste gang på alt smukt«, som udkom på forlaget Turbine den 16/9 2022. Bogen vandt Bogforums debutantpris 2022.

Hvem er Kristin Vego?
“Jeg er en dansk-norsk forfatter, 31 år. Jeg er født og opvokset i Aarhus, med dansk far og norsk mor, og har som voksen bosat mig i Oslo med min mand, hans børn og vores skovkat. Jeg er litteraturanmelder i Information og var i en årrække redaktør i det norske tidsskrift Vagant. Et par gange om ugen sælger jeg bøger i Oslos bedste selvstændige boghandel, Bislet Bok. Jeg går helst tur hver dag.”

Hvad kendetegner dig som forfatter? 
“Jeg har jo kun skrevet én bog, i én genre, så det vil måske vise sig med tiden. Jeg er optaget af, at sproget skal være så enkelt og klart (og gerne så smukt) som muligt. Teksternes atmosfære er vigtig for mig. Jeg skriver i udgangspunktet realistisk, men nogle gange må jeg bryde med realismen i forsøget på at beskrive en stemning eller sindstilstand på den mest præcise måde.”

Hvad er »Se en sidste gang på alt smukt« for en bog – og hvorfor har du skrevet netop dén bog?
“Bogen består af ni noveller, som handler om kvinder i tyverne. Jeg var selv i slutningen af tyverne, da jeg skrev den. De fleste af kvinderne er på rejse, handlingen udspiller sig i blandt andet Berlin, Rom, Wales og Norge. Der er nok to grunde til, at netop dette blev min debut. Den ene grund er, at jeg opdagede og forelskede mig i novellegenren. Den anden grund er, at jeg i høj grad har skrevet for at samle og bevare, eller for at udforske og forstå, nogle af de ting som optog mig på det tidspunkt i livet. Tyveårene er en periode med mange forandringer. Jeg var interesseret i parforhold, venindeforhold, seksualitet, spørgsmålet om man ønsker sig familie, spørgsmålet om hvor man hører hjemme – alle de ting som jeg selv havde været igennem i samme periode.”

Spor i novellesamlingen
Da jeg læste din novellesamling var én af de ting, der gik igen for mig mellem novellerne en form for betydningsladet længsel. Som om noget uforløst er på færde. Hvordan ser du selv det uforløste og længselsfulde i fortællingerne?

“Jeg tror det er rigtigt, at længsel er en underliggende følelse i alle novellerne. Dette er kvinder, som står på tærsklen til et nyt kapitel i deres voksne liv. De befinder sig lige der, hvor de endnu ikke har etableret sig, hvor alle muligheder står åbne. De længes efter et sted at høre til – det kan være en by eller et landskab, men det kan også være i en relation, i forholdet til en partner, en veninde eller en forælder. Eller noget større: naturen, religion. Det uforløste kommer af, at de ikke er helt på plads endnu. Jeg tror at kvinderne i løbet af novellerne bliver lidt mere bevidste om, hvem de er, om hvad de vil og ikke vil. Men denne længsel efter samhørighed og tilhørsforhold vil nok altid følge dem.”

At skrive om steder
I et interview med Herlev Bibliotek, der var led i deres online litteratursalon, hvor man hjemmefra kan se forfattertalks via Instagram, fortalte du blandt andet om at skrive om steder, du savner. Hvilken rolle spiller steder i novellerne?

“Stederne er noget af det vigtigste for mig, når jeg skriver. Jeg kan ikke begynde at skrive en novelle, før jeg ved hvor den udspiller sig. Så meget af tekstens stemning og atmosfære kommer fra stedet: Er det vinter i Nordengland? Eller sommer i Berlin? Jeg skriver om steder jeg kender godt, typisk steder jeg har boet, og som jeg savner. Det kan også være steder, som jeg bare har besøgt, men som har gjort indtryk. En del af følelsen af længsel i novellerne kommer nok af dette savn, af at jeg skriver om landskaber eller byer som jeg elsker, men som jeg ikke har besøgt i mange år. Det er også en måde at samle og bevare på: Her er mine steder, jeg har mistet dem, men de findes i bogen.”

Om at oversætte sine egne noveller
Dine noveller udkom først på norsk i din egen oversættelse – du er tosproget, dansk-norsk – og siden hen på dansk. Nu har begge udgaver vundet anerkendte debutantpriser i hvert land. Vil du fortælle om processen med at oversætte dine egne noveller: Hvad gør det for sproget, at det er så gennemarbejdet?

“Det har været en ikke helt planlagt men utroligt givende proces at arbejde med novellerne på to sprog. Jeg skriver skønlitteratur på dansk – det gør jeg stadig – men mit manuskript blev antaget på et norsk forlag. Min redaktør og jeg arbejdede med novellerne på dansk i lang tid, indtil de var næsten færdige. Jeg var lidt bange for at novellerne ikke længere ville føles som ’mine’, når jeg oversatte dem til norsk. Men oversættelsesprocessen viste sig at blive en helt uvurderlig del af redigeringsarbejdet. Som forfatter må man fremdyrke en evne til at se sine egne tekster udefra. Det er meget vanskeligt, ofte bliver man blind for det man selv har skrevet. Fordi jeg skulle flytte teksterne fra ét sprog til et andet – selv et sprog som ligger så tæt på dansk – måtte jeg endevende og genvurdere hvert eneste ordvalg og sætningsled. Det var meget øjenåbnende. Der var så mange gentagelser, grammatiske fejl og upræcise formuleringer, som jeg ikke havde set … Senere var jeg så heldig at bogen også blev udgivet i Danmark. Igen var jeg bange for at teksterne ikke ville føles som ’mine’, og igen oplevede jeg, at den grundige redigering af mit danske sprog fik teksterne til at træde frem. Det er en tidskrævende arbejdsform, som jeg absolut vil fortsætte med i fremtiden.”

***

Kristin Vego (f. 1991) er født og opvokset i Aarhus og bor nu i Oslo. Hun er kritiker i Information og redaktør for litteraturmagasinet Vagant. »Se en sidste gang på alt smukt« er hendes debut, som indbragte hende Tarjei Vesaas’ Debutantprisen i Norge og Bogforums debutantpris i 2022.

***

Interviewet med Herlev Biblioteks litteraturformidler Nana Damsgaard-Larsen kan findes via bibliotekets Instagramprofil lige her.

Del:

Se også

Vladimir Tomic. Foto: Sara Galbiati Interview DEBUT: På opdagelsesrejse i mig selv Q&A med Vladimir Tomic, der debuterer med romanen »Flotel Europa«, som udkom på Gyldendal d. 1/9 2022. Victor Boy Lindholm. Pressefoto. Interview Hvordan ville livet være, hvis vi var bedre til at tale med hinanden? Q&A med Victor Boy Lindholm, der roman-debuterer med »En del af hjertet går ud af kroppen«, som udkom på forlaget Turbine d. 26/8 2022. Romanen undersøger, hvordan man skriver om den stilhed, der hersker blandt mænd. For »Farskibet« har Glenn Bech modtaget Blixenprisen 2022 i kategorien ”Årets roman” og debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat. Romanen var shortlistet til Bogforums Debutantpris 2021 og indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 2021. Derudover har Glenn Bech modtaget Albert Dams Mindelegat 2021. Bøger Voksne børn og barnlige voksne i Glenn Bechs »Farskibet« Glenn Bechs romanværk Farskibet sætter spørgsmålstegn ved ungdommen som en given størrelse og fase, alle unge går igennem. For bogens protagonist når slet ikke at være ung, før han skal forstå sin fars selvmord og det ansvar der følger med i den nye familiedynamik. Og de mænd, der kan give ham rammerne, er aldrig selv blevet voksne – eller stillet til ansvar. Læsefælleskaber kan noget særligt. Foto: NYPL's Public Domain Archive. Bookmate Læsechallenge: Læs mere. Sammen. Fra 19. marts til 19. april kører vi en læsechallenge på Bookmate. Det gør vi af flere årsager; men mest af alt fordi vi vil opfordre til at dele læseglæden. Johanna Hedman debuterer med romanen »Trio«. Foto: Elvira Glänte / Norstedts Agency Interview DEBUT: Angstprovokerende fantastisk frihed Q&A med Johanna Hedman, der debuterer med romanen »Trioen«, som udkom på forlaget Turbine d. 25/2 2022. Romanen kredser om spørgsmålet: hvordan ved du, hvad der er det rigtige valg? Vilma Sandnes Johansson. Foto: Lea Meilandt Interview DEBUT: "Min mors kræftsygdom var et mørke, der lagde sig et meget lyst sted" Q&A med Vilma Sandnes Johansson, der debuterer med romanen »Tænk ikke på mig«, som udkom på forlaget Gutkind d. 26/1 2022.
Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller