Juleshopping, New York City, 1945. Foto: Histoydaily
Juleshopping, New York City, 1945. Foto: Histoydaily
Lasse Juhl Nielsen |

Kunsten at give en boggave

Det er gavesæson, og derfor bringer vi igen denne guide til den særlige disciplin det er, at give gode boggaver. Vi publicerede artiklen første gang sidste jul, men strategien holder endnu.

Indimellem strander vi med den tilsyneladende utaknemmelige opgave, at købe gave til et menneske, som ‘ikke rigtigt ønsker sig noget’. Heldigvis kan man jo altid give en bog. Men hvilken bog skal man vælger, hvordan og hvorfor?

Det kan efterhånden ikke længere være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for bøger. I alle former. Og når jeg er inviteret til et arrangement, hvor en gave er på sin plads, er en bog min go-to løsning.

En bog er en klassisk gave. Jeg tror stadig, der bliver givet en hel del »HC Andersens samlede« til diverse barnedåber rundt omkring. Det er en yderst symbolsk gavegestus, for det er på ingen måde, det første de nybagte forældre har brug for; en mursten af en bog, som baby ikke fatter en brik af. Men det er lige meget. Det er stadig en god, klassisk dåbsgave. Det er idéen om dannelse. Et fundament at vokse op på.

Og jeg tror, det er noget af det, der går igen, når jeg giver boggaver i dag. Jeg giver viden, inspiration, horisontudvidelse og anledning til fordybelse. Eller det er i hvert fald ambitionen, og den tanke kan jeg godt lide. Men boggaven betyder også, at jeg giver noget, der er nøje afstemt med den viden jeg har om modtageren – uanset om det er en person jeg kender godt eller en jeg blot har hørt om. Det kræver, at jeg bruger lidt tid på at tænke på vedkommende, når jeg køber gaven. Det alene er en fin gave.

“Den her gave er et bevis på, at jeg har tænkt på dig”.

Det kan godt være, at jeg ikke altid rammer plet, men jeg har givet det et skud.

Men hvordan gør man så?
Min tilgang til det at give boggaver er den samme som til at kuratere indholdet i showcasen på Bookmate. Målet er at give modtageren læseoplevelser, som overrasker. Noget de ikke forventede, men som på en måde taler til dem og giver en oplevelse, der sætter spor. Den kan være sjov, medrivende, udfordrende eller provokerende. Det er klart, at vilkårerne er lidt anderledes, når ‘modtageren’ er en stor og for mig rimelig ukendt læserskare. Så må jeg holde en god variation og ‘blot’ plukke titler, som jeg mener står stærkt i sig selv, og som jeg er overbevist om har noget at byde på, for de læsere, de måtte ramme. Forhåbentlig bliver alle ramt godt af noget indimellem. 

Situationen er en ganske anden, når jeg har en enkelt navngiven modtager. Så kan jeg tage udgangspunkt i den enkeltes interesser, passioner, fascinationer, sympatier, antipatier og/eller generelle livssituation. Det er klart, at jo mere man selv har læst, og jo mere man har fulgt med i, hvad der udkommer af bøger, jo større et lager af gaveidéer har man. Men man kan sagtens gå efter den personlige boggave uden at abonnere på alle forlagenes nyhedsbreve og uden at have læst alt af Franz Kafka og Thomas Mann. Det handler primært om, at man først og fremmest tænker på modtageren af gaven og så søger derudfra. Jeg er sikker på, at hvis du går ind i din lokale boghandel og giver en kort karakteristik af modtageren, så får du en række rigtig gode bud på boggaver. Men du kan også snildt tage skeen i egen grød, hvis du har mod på at bruge lidt tid på det. Gå ind i boghandlen i afdelingen med skønlitteratur og pluk 5-10 tilfældige romaner ned fra hylden og læs bagsideteksten. Vælg den, du synes passer bedst til modtageren. Og bum. En god personlig gave.

Der findes et hav af gode fortællinger fra provinsen. Mange forskellige typer læseoplevelser har provinsen som fælles omdrejningspunkt. Klik på billedet og se en liste over udvalgte fortællinger fra provinsen.
Der findes et hav af gode fortællinger fra provinsen. Mange forskellige typer læseoplevelser har provinsen som fælles omdrejningspunkt. Klik på billedet og se en liste over udvalgte fortællinger fra provinsen.

Tænk dig om
Det allervigtigste er, at du tænker på modtageren imens du browser. Tænk ikke på dig selv eller på anmeldelser eller anbefalinger. Hvis du så i sidste ende står med flere gode bud, kan du skele til, hvad andre har sagt om de enkelte bøger – eller dine egne læseoplevelser.

Jeg tror vi har en tendens til at glemme at tænke på modtageren, når vi køber gaver. Og derfor er dem vi betegner som nogen ‘der er svære at købe gaver til’ nok ofte svære at købe gaver til, fordi de ikke har nogen ønskeseddel, hvilket tvinger os til selv at tænke. Og det er sværere end ikke at skulle tænke. Men måske er det også sundt for relationen. 

Og på mange måder er litteraturen et rigtig godt sted at gå hen, når man skal shoppe gaver. Fordi der er noget for enhver. Jeg ved godt det ofte er noget man bare siger, men lige præcis i litteraturen er jeg ethundrede procent sikker på, at det er rigtigt. Der ér noget for enhver. Man skal bare se sig lidt om. Og huske at tænke på modtageren.

Der er noget nærmest magisk over togrejser i litteraturen. Nogen, der kan appellere til læsere på tværs af genrer og andre præferencer. Klik på billedet og se en liste over udvalgte tog-fortællinger.
Der er noget nærmest magisk over togrejser i litteraturen. Nogen, der kan appellere til læsere på tværs af genrer og andre præferencer. Klik på billedet og se en liste over udvalgte tog-fortællinger.

Og sidst men ikke mindst, så er det også min oplevelse, at det er langt sjovere at give en gave, der ikke står på en ønskeseddel. Det er sjovt at se, om man har ramt rigtigt, og der er langt mere at tale om, når gaven er givet.

Helgarderingen
Og så er det her til sidst min pligt, som redaktør for en bogstreamingtjeneste, at understrege, at man selvfølgelig også kan helgardere og bare give 100.000vis af bøger i julegave. (For der ér altså noget for enhver). Man kan altid vælge at give bøger på abonnement i julegave. På Bookmate giver vi lige nu 40% rabat på gaveabonnementer. Og med sådan et abonnement kan modtageren selv gå på jagt i hele biblioteket.

Men men men det ville ligne os meget dårligt ikke at stå klar med nogle anbefalinger, så her er en liste over gode bud på gode læseoplevelser til forskellige typer af læsere:

Vi har igen i år samlet en række boghylder på Bookmate med bud på gode læseoplevelser til en række forskellige modtagere. Klik på billedet og se listen.
Vi har igen i år samlet en række boghylder på Bookmate med bud på gode læseoplevelser til en række forskellige modtagere. Klik på billedet og se listen.

Del:

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller