At læse sammen, hver for sig

At være en del af en læseklub er at være en del af et fællesskab. Mennesker trænger til mennesker. Mennesker har brug for mennesker. Det samme har litteraturen. Brug for mennesker. Der taler om den, diskuterer den, begejstres af den, deler den. Når vi taler med hinanden om bøgerne, vi læser, får de nyt liv, en anden dimension. De åbner sig. De læses forskelligt eller de læses ens. Litteraturen lukker sig om sig selv og den enkeltes læseoplevelse, hvis vi ikke deler den. Det er derfor, vi taler om den. Fordi vi bare må have andre at snakke om den med. Om de der fantastiske bøger, der forundrede os, forargede os, fortryllede os. Det er på den måde, at litteraturen bliver levende.

At læse sammen hver for sig
Men vi kan være udfordret. På at læse sammen. Demografi, økonomi og geografi kan gøre det svært at samles, især hvis man er mange, der gerne vil læse sammen. Og det er her, en virtuel læseklub kan være en god idé. Under corona-epidemien i 2020 var jeg på barsel med min søn. Jeg savnede mennesker. At se dem, snakke med dem. Deraf udsprang idéen til Litfix læseklub. Vi skulle kæmpe sammen, hver for sig, sagde Mette Frederiksen. Men hvorfor ikke også læse sammen, hver for sig? Inden jeg fortæller mere om, hvilket slags læsefællesskab Litfix læseklub er, så lad os lige se nærmere på det med at læse sammen. For det er faktisk noget, vi som samfund har gjort længe. 

Salonkultur og samtaler om litteratur og kunst
Dét at samles og debattere litteraturen er ikke noget nyt - selvom det i dag foregår på noget så moderne som sociale medier, så er dét at mødes omkring samtalen om bøger en gammel tradition, der går helt tilbage til 1600 og 1700-tallet. I Frankrig mødtes især kvinder fra det bedre borgerskab i det man kaldte litterære saloner. Selve salonkulturen, der ifølge Den store danske er

‘selskabeligt samvær i et privat hjem, hvor husfruen og en kreds af venner konverserer om litteratur, kunst og politik, deklamerer, musicerer eller spiller teater’,

opstod i Frankrig hos den italienskfødte Catherine de Vivonne, markisen af Rambouillet (1588-1665). Der blev serveret fint traktement, diskuteret litteratur og kunst og formålet var selvfølgelig også at fremme tidens store forfattere og skabe et forum for kulturpolitisk diskussion. Overalt i Europa skød de litterære saloner frem. Herhjemme var det Charlotte Schimmelmann, der husede flere af guldaldertidens store kunstnere, mens Friederike Brun tog al den europæiske inspiration hun kunne med hjem til sin salon på Sophienholm (kilde: denstoredanske.dk).

Litfix læseklub udvider horisonten
Tilbage til det med læseklubben. Litfix læseklub er en månedlig læseklub, hvor vi læser sammen - hver for sig. Vi læser typisk fra den 1.-15. i måneden, en bog valgt af mig men ofte ud fra forslag fra læseklubbens medlemmer, og ud fra en vejledende læseplan på ca. 15-20 sider dagligt. Læseplanen findes også som en lytteliste, så man kan læse bogen som lydbog, hvis man foretrækker det. Indimellem går jeg  live med en relevant forfatter, redaktør eller anden spændende person, hvor vi drøfter bogen. Andre gange holder jeg virtuelle filmaftener, hvor vi ser en filmatisering af den bog eller forfatter, vi læser. Når vi har læst dagens sider/kapitler drøfter vi dem i fællesskab i en Facebookgruppe, hvor der kun er læseklubsmedlemmer. Jeg opretter dagligt en tråd, hvor dagens læste sider/kapitler diskuteres, så der ikke spoiles for nogle, hvis man nu læser på forskellige tidspunkter eller læser forud / bagud ift. læseplanen. Læseklubsmedlemmerne tilbydes derudover giveaways og andre fordele.

Men hvad får man så ud af at være med i en læseklub som fx Litfix læseklub? Det satte jeg mig for at finde ud af og spurgte derfor mine lidt over 800 medlemmer.

“Jeg elsker bogklubben og bliver hængende fordi jeg har brug for andre som mig. Jeg suger al skønlitteratur til mig og vil så gerne høre andres mening og fortolkning om de bøger jeg læser”

skriver Pernille Haals Løndorf, og det er faktisk hele kernen i læseklubben. At møde andre læsere. Man kan ofte føle sig ensom i sin læsning og ikke mindst sin omgangskreds. Selv er jeg heldigvis beriget med både en mor, en moster, tante og onkler, svigermor og svigerfar, der læser bøger (og flittigt låner dem fra mit hjemmebibliotek), men jeg kan godt savne at drøfte litteraturen med mine venner også. Og det er dét, Litfix læseklub er blevet, en klub af venner, bøgernes venner, der elsker litteraturen lige højt. Et andet medlem fortæller, hvordan hun bliver udfordret af de valg af bøger, jeg udvælger til læseklubben og ikke mindst, hvordan læselisten er en hjælp, og at man kan være med på præcis det niveau, der passer til en:

“Synes dog alligevel, at det er interessant, at være med her også. Du vælger mange forskellige typer af bøger og ikke nødvendigvis de nyeste udgivelser. Kan godt lide at blive udfordret på den måde. Du laver et kæmpe arbejde med læse/lyttelisten og tænker det for nogle, måske kan gøre det mere overskueligt at komme i gang. Og selvom jeg måske ikke lige læse med på månedens bog, følger jeg ofte med i kommentarerne”, siger Maj-Brit Mølgaard.

Lotte Mols Ludvigsen står for en kommentar, der varmer mit læsehjerte, for det er hele fundamentet for mit virke som bogblogger, anmelder, litteraturskribent og bibliofil:

“Hvis ikke for læseklubben, havde jeg nok heller ikke læst så meget.”

Det er i samtalen om bøgerne, at de for alvor åbnes for os
Det er det, jeg brænder for, det er min mission, at få flere til at læse mere, at vise, hvordan alle kan få tid til at læse lidt bare hver dag, og jeg er så glad for, at jeg rent faktisk bidrager til netop dette med min læseklub. At vi der har et rum, for samtalen om bøger.

Hver måned læser Litfix læseklubs medlemmer en bog sammen og deler læseglæden og erfaringer med hinanden. I april 2023 læser de Kim Blæsbjerg.

Læs

For det er i samtalen om bøgerne, at de for alvor åbnes for os. Det er dér, at litteraturen ikke længere står alene. Selvom vi alle læser den samme bog, så kan vi opfatte den vidt forskelligt. Samtidig kan det at indgå i et læsefællesskab eller en læseklub udfordre os til at få læst bøger, vi normalt ikke ville hive ned fra hylden. Måske får vi pludselig læst en krimi eller en YA-roman, som vi ellers aldrig ville have åbnet. At læse sammen i fællesskab kan også få os til at ændre opfattelse af, altså ligefrem skifte mening omkring en bog.

Romanen åbnede sig pludseligt på en helt anden måde
Et af de mest konkrete eksempler jeg har, er da jeg i 2018 læste de af Helle Helle. Jeg var ikke synderlig begejstret og havde mest lyst til at give romanen 2 ud af 5 stjerner. Men så begyndte jeg at tale om den, åbenlyst, via min instagramprofil, jeg læste interviews med forfatteren og korresponderede ivrigt i mine DMs. Og så, ja så åbnede romanen sig pludseligt for mig på en helt anden måde, og jeg endte med at kalde den “lige dele humoristisk og hjerteskærende, sproglig overlegen, hellehellesk i sin form, ulmende dramatik lurende konstant lige under sætningerne, og ikke mindst et kærkomment trip down memory lane til en provinsby i 1981’erne, med alt hvad det indebærer af kinasko, etagehår, citronvand, kassettebånd, væg til væg og ørkenstøvler” i min anmeldelse. Det fortæller lidt om, hvilken forløsende egenskab en læseklub eller et læsefællesskab kan have. Og dét er den bedste grund jeg kan give til, hvorfor alle der gerne vil læse (mere) bør tilslutte sig et læsefællesskab eller en læseklub. 

Et eksempel på en bog, der blev en anden læseoplevelse efter dialogen med andre læsere, er Helle Helles »de«.

Læs

Find Litfix læseklub lige her (det er gratis at være medlem): https://bit.ly/3IFT44B

Se hvilke bøger vi hidtil har læst i læseklubben lige her: https://da.bookmate.com/bookshelves/FWDh9WgP

Om Julie Rasmine Larsen: Julie Rasmine Larsen er cand.mag. i dansk, bogblogger på litfix.dk og bibliofil med en uhelbredelig trang til Tove Ditlevsen. Danish Book Blog Award finalist 2016 og 2022.