Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af Bookmate Journal-webstedet. Du kan Lære mere eller

Foto: unsplash / Rohit Tandon
Foto: unsplash / Rohit Tandon
Jim Paige |

Det er bare so last century!

Fire klassiske New Yorker-romaner fra det 20. århundrede

Det er ‘the Big Apple’. Byen der aldrig sover – og det er ikke kun på grund af de evige udrykninger. Folk går hurtigt og taler hurtigt. Og de er alle på vej et eller andet sted hen. De har ikke tid til turister, og de har ikke tid til at browse. Du skal vide, hvad du er ude efter, før du går ind i butikken. Selv hvis du ikke har været der før. Hvad skulle det være?

Sideløbende med alle de vanlige stereotyper – som måske måske ikke har noget på sige, må man sige, at klichéen om, at New York har inspireret flere generationer af forfattere og en uendelig række klassikere, som du måske allerede har læst, er helt sikkert sand.

Så, her er fire klassikere fra det 20. Århundrede, du kan læse i subwayen.

Sidste del af det 19. Århundrede var måske en form for guldalder i USA, men det var alt andet end uskyldigt – som Edith Wartons meget detaljerede og stemningsfulde portræt af New Yorks aristokrati afslører.

Udgivet i 1920 og rammesat i New Yorks sociale elite i løbet af 1870erne, er Wharton’s Pullitzer-vindende roman centreret om et forestående bryllup mellem den fremtrædende advokat Newland Archer og den smukke og sky May Welland.

Brylluppet bliver afbrudt, da brudens europæiske kusine uventet dukker op. En spændende femme fatale, hvis nylige skilsmisse fra en polsk greve anses som en skandale. I takt med at Newland får føleleser for den tillokkende grevinde Ellen Olenska begynder han at tvivle på sit foretående bryllup med May. Og følgeligt udvikler begivenhederne sig til at være en konflikt mellem at gøre hvad samfundet forventer, og hvad hjertet dikterer.

Romanen er i sig selv både et sentimentalt billede af før-krigstiden overklasse-New York og en let ironisk kommentar til hykleriet og dobbeltheden i den del af verden.

Det var netop det selskab Edith Wharton blev født ind i – som Edith Newbold Jones i 1862. Hendes far menes at have inspireret talemåden og tegneseriestriben “Keeping Up WIth The Joneses”.

Som et produkt af to gamle og rige New York-familer, voksede Wharton op i en beskyttet barndom i området omkring Washington Square Park. Som New Yorker-forfatter er hendes romaner meget optaget af udviklingen i det sociale landskab i takt med, at den gamle elite bliver infiltreret af de fremadstormende og opstigende ‘nouveau riche’. Dette er en verden hvor folk vil gør alt for at blive accpeteret, og hvor det at blive accepteret er det aller allervigtigste.

“Det er virkelig ensomhed at leve mellem alle disse venlige mennesker, som kun beder en om at hykle.”

F. Scott-Fitzgeralds klassiker indfanger Long Island og New York midt i forbudstiden og 1920ernes jazztid. Et halvt århundrede efter den periode, der beskrives i »Uskyldens år«, står social accept stadig højest på dagsordenen hos New Yorks elite. Men de vakkelvorne sociale skel, som blev rejst af overklassen er begyndt at smuldre efter krigen.

Fortalt af Første Verdenskrigsvetaranen og Yale-kandidaten Nick Carraway får læseren glimtvise indblik i den fortryllede og glitrende tilværelse hos den mytiske mangemillionær Jay Gatsby, som er berømt for at holde de mest fantastiske fester (som han ikke selv deltager i). Sandheden om Gatsbys formuer og facade bliver langsomt afsløret for Nick, som også afdækker det primære motiv for og årsag til Gatsbys opstigen på den sociale rangstige.

Nick lejer en bungalow ved siden af Gatsbys ejendom, og lidt efter lidt finder han sig selv viklet ind i Gatsbys sociale cirkler gennem forbindelsen til hans fjerne bekendte, Daisy. Hendes ægteskab og hendes mands troskab, udgør en central del af narrativet, hvilket igangsætter en uheldig kæde af begivenheder og en uforudset tragedie. Fortiden spiller en kæmpe rolle i udformningen af fremtiden.

“Så vi kæmper videre, som både mod strømmen der uophørligt føres tilbage til fortiden.”

Og så er der »‘Breakfast At Tiffany’s’«, novelle-klassikeren fra 1958. I et plot, der minder om både »The Great Gatsby« og »The Catcher In The Rye«, genkalder en nutidig forfatter sig sine yngre dage i New York – da han blev venner med en nabo ved navn Holly Golighty.

Holly er en pige fra landet, der er landet i 1940ernes New York. Hun er en social og udadvendt omfarende sjæl, der lever i en verden af martinier og mænd. Underholdende og velhavende individer, som hun overbeviser om at overdænge hende med penge og gaver. Hun er ikke prostitueret, men man kan argumentere for, at hun er prototypen på en personlig escortpige, hvis karakter er defineret ved den glæde, hun finder ved at gøre andre kede af det.

Og hvis hun føler sig nedtrykt, kan hun altid løfte sit humør ved at aflægge Tiffany’s vindeuer et besøg – smykkeforretningen over dem alle i New York:

“What I found does the most good is just to get into a taxi and go to Tiffany’s. It calms me down right away.”

Paul Austers »New York trilogien«, der oprindeligt blev udgivet som tre separate romaner, indeholder tre postmoderne detektiv-historier i ét bind. I alle tre bliver New Yorks landskab en legeplads for filosofiske tanker om storytellingens kunst, identitet og sprogets natur.

»By af glas« beskriver derouten for Daniel Quinn – en krimiforfatter, der selv bliver en form for privatdetektiv, da han modtager et telefonopkald, som beder ham hjælpe med en kriminalsag. Vedkommende, der ringer til ham, tror fejlagtigt, at Quinn er en detektiv ved navn Paul Auster. Quinn beslutter sig at overtage den fejlagtigt tildelte identitet og han vader New Yorks gader tynde, mens han skygger en mand med en dobbeltgænger.

Trilogiens anden historie er »Genfærd«, som føles som en hårdkogt detektiv-roman a la Raymond Chandler, og alligevel fremstår det som et teoretisk essay om identitet.

Den sidste historie i trilogien leger med en undergenre inden for detektivromaner – nemlig mysteriet om det låste rum, hvor en forbrydelse finder sted under umulige omstændigheder. Enten fordi gerningsmanden ikke på nogen måde kunne have begået forbrydelsen eller ikke kunne være sluppet uset ind eller ud fra gerningsstedet. I »Det aflåste værelse« møder vi en forfatter, der ikke er i stand til at skrive fiktion. Derfor udnytter han sin barndomsvens forsvinden til at få udgivet sin bog – og overtage vennens rolle i en lille familie med en smuk kone og en lille baby.

Det var fire klassikere inpireret af New York, som du kan fornøje dig med. Hvor end du befinder dig.

Del: