Datadrevet horisontudvidelse

I min egenskab af redaktør på Bookmate indtager jeg selvsagt en del af min litterære føde digitalt – som e-bøger og lydbøger. Jeg har studeret litteraturhistorie på universitetet, jeg elsker, bøger, boghandlere, antikvariater og forlagskontorer med bugnende reoler. Jeg har sværget til papirbøger i mange år, og jeg har også en fin bogreol derhjemme.

Fra skepsis til begejstring
Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så var jeg  i starten lidt skeptisk overfor den digitale oplevelse af litteratur. Men jeg har kunnet konstatere, at de digitale formater blot har hjulpet mig til at læse endnu mere. Jeg er på ingen måde stoppet med at læse mine papirbøger, gå i boghandler og bladre lystigt. Men de digitale former lader mig lytte til bøger, når jeg er på farten eller læse et par kapitler i ny og næ – i stedet for igen (igen) at scrolle gennem mit Instagram-feed, hvor jeg konstant er ajour alligevel.

Meget mere læsetid
Første gang jeg færdiggjorde en lidt længere roman læst udelukkende på min telefon, kan vel bedst beskrives som en slags wake up call. Tænk at jeg, i tidslommer hvor jeg normalt blot ville udsætte mig selv for mere eller mindre ligegyldig scrolling, har fået læst den der roman, jeg længe gerne har villet læse. Det er en ret fantastisk opdagelse, at man som læsende menneske pludselig har så mange flere timer hen over en uge til at læse i. Det har resulteret i, at, da jeg sidste år noterede titlen, hver gang jeg afsluttede en bog, e-bog eller lydbog, havde 64 titler på listen, da året var omme. 64 bøger læst færdig på et år. På 52 uger. Det var for mig en lille smule mindblowing at lave opgørelsen d. ¹⁄₁ 2021.

Hver bog sit medie
Er der forskel på læseoplevelsen, analog, digital, lyd? Ja! Helt bestemt. Men nu kender jeg forskellene, og jeg vælger specifikke titler til specifikke formater. Jeg har en klar fornemmelse af, hvilke bøger jeg ønsker at indtage i hvilket format. For nogle betyder det sikkert ikke det store, men personligt har jeg en ganske klar forhåndsidé om hvilke bøger der for mig personligt vil egne sig til hvilket medie. For eksempel læser jeg ofte store klassikere i papirform. Eller de der litterære favoritter og hypede titler, der måske endda har hyldeværdi. Lydbøgerne er forbeholdt bøger, hvor jeg mere eller mindre udelukkende læser for plottet – af den eller den anden årsag. E-bøgerne har været forbeholdt nyere og måske (for mig) mere ukendt litteratur. Men e-bøgerne er begyndt at møve sig ind på papirbøgerne. Ikke i den forstand, at de udrydder min papirlæsning men nærmere, at flere og flere typer af bøger kan læses på den ene eller den anden måde – uden forskel for mig.

Altid. Hele tiden.
Det var lidt en vild fornemmelse at færdiglæse en mastodont som »Et lille liv« på telefonen. Altså hvad der svarer til mere end 1000 trykte sider læst udelukkende på min 6,7 tommer skærm. En ny men ikke desto mindre kæmpe læseoplevelse – presset ind i de små mellemrum i hverdagen – i bussen, mens jeg ventede på at pastavandet skulle koge, når jeg ventede på ham, der altid kommer for sent til vores aftaler. Altså. Hele tiden.

Læs den på Bookmate

Læs

Datadrevet horisontudvidelse
Det betyder som sagt, at jeg læser mere end jeg gjorde før. Men det betyder også, at jeg læser langt bredere. Min læsning er helt klart mere vildtvoksende og knopskydende – både på grund af bred tilgængelighed af titler (de er jo lige dér. Altid.) og på grund af de mange krydsreferencer, der ligger i bøgernes metadata (bøger indlæst af samme stemme, bøger med samme oversætter, bøger i samme genre. Eller rent algoritmiske forudsigelser og aktive anbefalinger fra læsere jeg følger. Altsammen er med til at udvide min litterære horisont. 

Jeg har i mine år med digital læsning læst langt mere varieret end tidligere. Det kan kun være godt for alle parter.