DEBUT: På opdagelsesrejse i mig selv

Hvem er Vladimir Tomic?
Jeg er født i Sarajevo i 1980 i det tidligere Jugoslavien. I år er det tredive år siden jeg med min mor og bror ankom til København, som flygtning. Vi boede på flygtningeskibet Flotel Europa, som jeg har skrevet en roman om. Jeg mødte min kæreste på Kunstakademiet i København, og vi har en dejlig datter sammen. Jeg er filmmager, kunstner og forfatter.   

Hvad kendetegner dig som forfatter?
Livet er smukt og tragisk og komisk, og dermed har jeg ofte en tragikomisk, poetisk tilgang til det, jeg skriver om. Jeg kan fange mig selv i at smile og græde samtidig, mens jeg skriver, og det håber jeg læseren oplever også. Derudover har jeg ofte en personlig tilgang til mine karakterer og handlingen. Så at skabe kunst er for mig meget andet og mere end bare det at skabe kunst.

Hvad er »Flotel Europa« for en bog – og hvorfor har du skrevet netop den bog?
Romanen Flotel Europa er det mest personlige værk, jeg har lavet indtil videre. Det er en drengs ”coming of age” historie, som udspiller sig i nogle meget usædvanlige omgivelser, nemlig et flydende flygtningecenter midt i velfærdsstaten Danmark; beboerne lever på den måde i et samfund, som de samtidig er afskåret fra at deltage i. Der er tale om mennesker, der bogstaveligt talt er sat på en flydende platform midt i København, kun forbundet til Danmark med nogle reb. Bogen beskriver på en enkel måde – fra en ung mands POV – denne vigtige periode i Europas moderne historie. Og samtidig går den i dybden med hvad der sker med os, når vi mister fodfæste, hjem, identitet, det kendte – om det så er på grund af krig eller skilsmisse i familien. Hvordan vi kan blive fremmedgjorte fra os selv og hinanden. Hvad gør et flygtningecenter og ophold på ubestemt tid – også kaldet midlertidig ophold – ved den menneskelige psyke.

Romanen udspringer af en film af samme navn, som jeg lavede i 2015. (Hvis du skynder dig kan du se den på Statens Museum for Kunst, som en del af udstillingen ”Forbindelser” indtil medio februar 2023). Selvom jeg blev færdig med filmen, var jeg ikke færdig med Flotel Europa, så jeg kontaktede Janne Breinholt Bak hos Gyldendal, som troede på mig. Og cirka seks år senere blev jeg forfatter. Generelt laver jeg værker af en indre nødvendighed, og jeg skrev da også romanen som om det gjaldt livet selv.

Læs Vladimir Tomics romandebut på Bookmate.

Læs

Tone, stil og stemme
Da jeg læste bogen blev jeg slået af en form for intern konflikt eller spænding i bogen mellem noget let og noget enormt tungt. Mellem ungdomsroman og samfundskritik. Lys og mørke. Kan du sætte ord på denne dobbelthed – såfremt du også ser den? Er det noget tilsigtet eller noget, der er opstået i skriveprocessen?

Det beskriver egentlig min tilgang meget godt. Det er kontrasterne og paradokserne, som glider, støder sammen, smadrer, maser sig på og trænger ind i hinanden, der ofte skaber vores realitet. Og det er også de billeder, jeg ofte benytter mig af. Der finder jeg øjeblikke, hvor kunst opstår. Hvor der er lige nok af de rigtige ord til at føre læseren et sted hen, hvor sproget næsten ophører og mister sin betydning, hvor vi glemmer tid og sted, og vi tror på det fiktive. Og vi lader os gennembore af de forskellige følelser, hovedpersonen oplever. Vi har intet valg længere. Vi håber, at han kommer over på den anden side og tager os med. Jeg skriver, og samtidig forsøger jeg at finde meningen i det meningsløse. At forløse det uforløste, men kan man det? Når jeg skriver er jeg på en opdagelsesrejse inde i mig selv.

Mine værker har altid set på mennesket og dets væsen, holdt op mod samfundsstrukturen, institutionen og andre udefrakommende kræfter. Det er igen kontrasterne vi vender tilbage til. For mig er kunst i det hele taget politisk, selvom min hensigt aldrig er at være politisk. Dermed er en ungdomsroman, eller bare en roman der ser på et menneske, en opvækst i et samfund (kald den hvad du vil), uadskillelig fra samfundskritik. Hvad ville Bjarne Reuters Når Snerlen Blomstrer være uden ungdomsoprører i 60’erne? Hvad ville Knud Romers Den som Blinker er bange for døden være uden hele historien om hans tyske baggrund og opvæksten i Nykøbing Falster efter den danske samarbejdspolitik med Nazityskland. 

Tilgiv mig, at jeg med det samme springer til disse mesterværker, men det er værker som disse, der viser os vores og samfundets inderste væsen. Hvordan vores samfund, familieliv, politik, traditioner, livssyn har været og stadig er gennemborede af paradokser og hykleri i en sådan grad at vi smadrer hinanden og os selv.

Du kan også høre »Flotel Europa« som lydbog.

Lyt

Timing
Jeg forestiller mig, at »Flotel Europa« overvejende er en biografisk roman (ret mig gerne her, hvis jeg tager fejl), og det vil sige, at den i princippet kunne være skrevet og udgivet på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de sidste 20 år eller mere. Men den kommer nu, i 2022, i en tid, hvor verden atter står i flammer, og hvor de fleste af os vel i en eller anden grad har haft undtagelsestilstande inde på livet. Hvorfor kommer bogen nu?

Jeg arbejder altid efter et indre kompas og aldrig efter en ydre timing. Det handler ofte om en indre udvikling; en søgen og en trang til at undersøge noget, jeg endnu ikke har formuleret. Jeg har en enorm lyst til at forstå verden på min egen måde, og de menneskelige skyggesider står rimeligt klart for mig. Så mens mange måske søger væk fra dem, så kan jeg ikke lade være med at kigge nærmere på dem og undersøge dem. Derfor interesserer jeg mig for både antropologi, filosofi, psykologi, historie og en hel del andre videnskabsretninger og oprindelige folks traditioner og verdenssyn. Og selvom denne viden måske aldrig kommer frem i mine værker, der ofte benytter helt enkle greb, så vil værkerne ikke kunne opstå uden denne baggrundsviden. De bedste værker rummer netop disse kontraster af enkle greb, der viser os noget enormt stort og vigtigt.

Flotel Europa kommer ud nu, fordi jeg er klar.

Vladimir Tomic (f. 1980) er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi (2003-09) og Akademie der bildenden Künste i Wien (2009). Han bor og arbejder i København, men er født i Sarajevo og opvokset i det tidligere Jugoslavien, indtil han som 12-årig flygtede til Danmark fra Bosnien sammen med sin mor og storebror. Denne flygtningehistorie har ligget som et spor i Vladimir Tomics værker tilbage fra hans tid på Det Kgl. Danske Kunstakademi, og i tidlige filmværker som ”Echo” (2005) og ”My Lost Generation” (2009), der begge tager udgangspunkt i Tomics egen historie, som grundlæggende handler om, hvad krig, flugt og migration gør ved et menneske og en familie. Det samme gør sig gældende med den 70 minutter lange film ”Flotel Europa” (2015), der blev udtaget til filmfestivalen i Berlin og siden har vundet prisen for bedste dokumentar på flere filmfestivaler.

I september 2022 debuterede Vladimir Tomic som forfatter med romanen Flotel Europa.