Astronomy: Samuel Vince reading in his rooms at Sidney Susse. Billede: Welcome Images (CC BY 4.0)
Astronomy: Samuel Vince reading in his rooms at Sidney Susse. Billede: Welcome Images (CC BY 4.0)
Lasse Juhl Nielsen |

Læs vildere

Der er en sandsynlighed for, at du i disse dage får smidt en lang række vilde tilbud på abonnementstjenester i nakken. Herunder bogstreaming. Men hvad skal du egentlig læse, når du har adgang til hundredetusindvis af bøger?

Som vi har beskrevet ad flere omgange her på Journal mener vi ikke, at de digitale bøger ikke kan sameksistere med de trykte bøger på boghylden. Tværtimod. Vi elsker bøger i alle afskygninger, og for os er bogstreaming et supplement til de bøger, vi allerede læser.

Slaraffenland eller gedemarked
Fordelen ved det digitale – som mange af de tilbud du får i disse dage sikkert også fortæller dig – er, at du som med et trylleslag får adgang til hundredetusindvis af bøger. Et slaraffenland, hvor du bare kan slå dig løs. Men hvad betyder det egentlig for dig? Du kan alligevel ikke rumme at læse 100.000 bøger. Så hvor skal du starte? Og hvorfor?

Det der på papiret er et slaraffenland skulle jo nødig ende med, at du, frustreret og i vildrede,  ligger grædende i fosterstilling på badeværelsesgulvet og bare genlæser Ovids Metamorfoser. Igen. Igen. Tyer til det velkendte fordi mængden af valgmuligheder simpelthen er for overvældende.

Opsøg det uventede
De fleste tjenesters onboarding-flow indebærer, at du skal vælge nogle genrer, du godt kan lide og nogle titler, du allerede har læst. Det hjælper tjenesternes efterhånden meget forfinede algoritmer til helt automatisk at anbefale gode læseoplevelser præcist til dig. Og det er en rigtig god idé. Helt sikkert.

Men det giver også rigtig god mening at udnytte adgangen til de nærmest uanede mængder bøger til at læse noget, du måske ikke ellers ville have kastet dig over. Læse bredere. Mere smalt. Vildere. Det er tit der, de helt store, skelsættende og bevidsthedsudvidende læseoplevelser gemmer sig. Langt nede ad smalle, kringlede og hidtil ubetrådte læsespor.

Så anbefalingen her fra vil helt sikkert være, at udnytte ubegrænsetheden og den nyfundne læsefrihed til at læse, well, mere frit. Lægge plejer på hylden, snuse til bøger du aldrig ville tage ned fra hylden i boghandlen eller ønske dig i julegave.

Dét er nemlig en af de helt store fordele ved bogstreaming. Det er på en måde mere uforpligtende og bekymringsfrit at læse på den måde. Jeg sidder selv med en pyt-fornemmelse, når jeg har læst noget, der ikke sagde mig så meget. Pyt, fordi bogen jo alligevel lå der. Det er ikke en bog jeg har investeret specifikt i, og som så har skuffet mig. Næh, jeg har givet den en chance, det var ikke lige mig, så jeg hopper bare videre til den næste læseoplevelse.

Men hvor finder man dem så – de uventede store oplevelser?
Det er det helt store spørgsmål. Og der er ikke ét entydigt svar. Hos Bookmate prøver vi altid at inspirere til at finde frem til de store læseoplevelser. Det kan være via andre læsere på platformen, ved at følge forskellige spor på tværs af bøger, forfatterskaber og genrer, og det kan være ved at forsøge at sammenligne smagsoplevelser og læseoplevelser. Men det kan også være titler man rent tilfældigt falder over. Så her følger en række antiintuitive – eller anti-algoritmiske – læseanbefalinger:

Øvrige anbefalinger

Klik på billedet og gå til boghylden på Bookmate.
Klik på billedet og gå til boghylden på Bookmate.
Klik på billedet og gå til boghylden på Bookmate.
Klik på billedet og gå til boghylden på Bookmate.
Klik på billedet og gå til boghylden på Bookmate.
Klik på billedet og gå til boghylden på Bookmate.

Del:

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen af Bookmate Journal. Du kan læse mere eller