”Hvis læseren glemmer, jeg findes, har jeg gjort mit arbejde godt.”

Vi er heldige i Danmark: vores bogmarked er fyldt med god, oversat litteratur og hos vores boghandlere kan vi finde noget af den allerbedste litteratur fra hele verden oversat til det sprog, vi kender bedst.

Et helt nødvendigt element i dén ligning er: dygtige oversættere. Den slags, der kender det danske sprog ud og ind, som kan få betydning, tone og rytme til at gå op i en højere enhed og få os læsere til at overgive os og glemme, at teksten ikke altid har været dansk.

Her kan du møde tre dygtige oversættere, som alle har fundet deres egen vej ind i oversætteriet.

Mød: oversætteren, der blev forfatter; forfatteren, der blev oversætter – og: oversætteren der også er sprog- og kulturambassadør.

Her er det andet interview i serien: Mød oversætter Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

Du debuterede som forfatter i 2016. Hvornår begyndte du at oversætte – og hvordan kom du i gang? 
Jeg begyndte at oversætte romaner i 2019. Før det havde jeg oversat faglitteratur, hjemmesider, pjecer og alle mulige andre kortere tekster. Min første skønlitterære opgave var Dolly Aldertons  »Alt hvad jeg ved om kærlighed«. Jeg manglede penge, som forfattere jo ofte gør, og Line Miller, som nu er forlagschef på Politikens Forlag, gav mig en chance. Jeg slog ret taknemmeligt til og endte med at oversætte fire lange romaner det år. Så var jeg ligesom i gang.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Hvilke sprog oversætter du fra – og har det altid været en drøm at oversætte?
Jeg oversætter fra engelsk og svensk. Engelsk, amerikansk og svensk burde jeg nok nærmere sige.

Jeg havde sådan set aldrig drømt om, at jeg skulle blive oversætter, jeg var en ret mono-drømsk type, som kun ville være forfatter, men med til det liv hører en hel masse økonomisk usikkerhed, lange perioder med ulønnet arbejde og et meget stort behov for at kunne tilrettelægge sin egen tid. Dage hvor man ligger mentalt brak, dage hvor man må smide, hvad man har i hænderne, fordi et eller andet i et manuskript er kommet i skred og vil ud. Det kræver jo en særlig form for job.

I første omgang var jeg bare glad for det her job, som kunne passe ind i mit skrivearbejde. Men jeg opdagede hurtigt, hvor utrolig meget man kan lære af at oversætte andres skrift. Det kan være en Master Class, man bliver jo meget nært introduceret til andre måder at skrive på, andre valg og strategier og idiosynkrasier, og dem får man helt ind under huden i praksis, mens man arbejder med dem.

Hvordan ser du forholdet mellem selv at skrive og at oversætte – er der en sprogbevidsthed eller andet til fælles mellem de to praksisser, er det ene i naturlig forlængelse af det andet, eller er det helt forskellige kompetencer, der bringes i spil?
Jeg tror ikke, at det ene er i naturlig forlængelse af det andet. Det er selvfølgelig sprogarbejde, kreativt arbejde i begge tilfælde, oversættelse er også en kunstart, men en anden kunst.

For mig handler den største forskel om ego. Mine tekster er jo mine, skriveprocessen er i bund og grund egocentrisk, selv når teksten ikke ender med at være det. Men når jeg oversætter, er jeg en funktion i bogens tjeneste. Hvis ingen bemærker mig, hvis læseren rent glemmer, at jeg findes, har jeg gjort mit arbejde godt. Det føles godt at tjene en bog. Det er en spændende form for aktiv hengivenhed.

Du har oversat store, internationalt anerkendte forfattere og flere højprofilerede udgivelser – fra kultforfatteren Ursula Le Guin over Bookerprisvinderen Bernadine Evaristo til dagsordensættende Torrey Peters. Er det ikke nervepirrende at kaste sig ud i at oversætte den slags forfattere?
Altså jo, jeg bliver bange for alt muligt. Læser jeg nu skarpt nok? Ved jeg nok om emnerne? Er mit gehør godt nok? Forhindrer noget ved mit eget jo i sagens natur begrænsede perspektiv mig i at få de vigtige nuancer med? Er jeg tilstrækkelig tro mod originalens billedsprog, mod syntaksen, forstår jeg karaktererne godt nok, har jeg ordentligt fat om den fortalte tids sprog, kommer jeg til at skrive noget ind, som faktisk ikke er der – og i et tilfælde som for eksempel Le Guin, dette højt elskede, meget grundigt læste koryfæ, som folk har studeret på uni og dyrket: kommer alle mulige nu efter mig, fordi jeg har tolket skævt i forhold til deres læseoplevelser? Men så siger jeg til mig selv: Hvis bare teksten er klog, behøver jeg ikke at være det.

Min italienske oversætter, Maria Valeria D’Avino [som har oversat Siris egne bøger til italiensk, red.], som er et af mine helt store oversætterforbilleder, har sagt: *”En god tekst tager dig ved hånden og viser dig vej gennem sig selv.”* Det prøver jeg at fæstne lid til. Jeg går i tekstens tjeneste.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Kan du nævne en eller flere yndlings-oversætteropgaver? Og hvad har været særligt ved den (eller de) opgaver?
Johanne Lykke Naderehvandis roman »Strega« var en drøm at oversætte. Jeg har sjældent arbejdet med noget så konsekvent, så tæt rytmisk og formfuldendt. Det er en af den slags bøger, som giver indtryk af, at ikke et eneste ord står tilfældigt. Jeg havde det, som og jeg dansede med bogen, og den førte.

Ursula Le Guins »Mørkets venstre hånd«, som jeg også virkelig nød at arbejde med, var anderledes research-tung, den krævede i højere grad, at jeg tog filosofisk og kønspolitisk stilling til nogle ting undervejs.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Og med Torrey Peters måtte jeg konsekvent forholde mig til min egen magt – både oversætterens snedige, usynlige magt til at udelade og overstrege, liiige nette lidt i forhold til egne normer, og den magt der ligger i at være ciskønnet og have et sprog for sine erfaringer, som er flertallets sprog. Hvordan oversætter man, når de ord, man skal bruge, endnu ikke står i ordbøgerne?

Det er jo tre meget forskellige opgaver, men alle sammen yndlings.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Når du oversætter: er det så forlagene, der kommer med opgaver, eller byder du selv ind til forlagene med bøger, du synes bør oversættes?
Med undtagelse af »Strega«, som jeg selv lobbyede for, har det indtil nu været forlagene, som tilbød mig opgaver. Og jeg har været svineheldig. 

Har du nogensinde sagt nej til en opgave – af anden grund end manglende tid? Hvis ja, hvorfor? 
Jeg siger nej til lyrik. Jeg oversætter prosa. Lyrisk prosa er jeg med på, men decideret lyrik, det føler jeg mig simpelthen ikke kvalificeret til. Måske engang i fremtiden. 

Kan du skitsere, hvordan en typisk arbejdsdag på oversætter-kontoret ser ud?
Det veksler meget. Ideelt set skriver jeg om formiddagen og oversætter nogle timer om eftermiddagen. Men jeg er ikke nogen haj til faste rutiner, og mit arbejdsliv er temmelig ad hoc.

Det eneste faste er, at jeg skriver en oversættelse igennem tre gange. Den første går hurtigt, den er nærmest en måde at læse på. Den næste er mere baksende og diskuterende. Den sidste er der, hvor jeg nørkler på plads og pudser af.

Jeg kan bedst lide at oversætte til musik. Men det er ret begrænset, hvad jeg kan lytte til imens, det går for eksempel ikke med sange på dansk, de forstyrrer, og klassisk musik bliver nemt for følelsesmæssigt engagerende. På et tidspunkt opdagede jeg, at Enya fungerer vildt godt. Det har så medført, at i de perioder, hvor jeg oversætter intensivt, typisk i den tredje fase, hører jeg ret tit Enya i drømme. Så kan jeg ende med at stå der midt i Rema uden bukser på, mens temaet fra Ringenes Herre bruser i baggrunden. Det må jeg leve med.[](https://deploy-preview-495--journal-bookmate-dk.netlify.app/siri-ranva-interview/)

***

OM OVERSÆTTEREN:

Siri Ranva Hjelm Jacobsen er prisvindende romanforfatter og essayist. Hun debuterede i 2016 med romanen »Ø«, som blev shortlistet til Bogforums debutantpris. To år senere udkom »Havbrevene«, en brevveksling mellem Atlanterhavet og Middelhavet, illustreret af kunstner Dorte Naomi. I 2021 fulgte romanen »Dafnesyndromet«, en spekulativ variation over den græske myte om Dafne.

VÆRKER, DER NÆVNES UNDERVEJS:VÆRKER, DER NÆVNES UNDERVEJS:

·   Dolly Alderton: »Alt hvad jeg ved om kærlighed«

·   Johanne Lykke Holm: »Strega«

·   Ursula Le Guin: »Mørkets venstre hånd«

·   Torrey Peters:  »Detransition Baby«

SIRIS EGNE UDGIVELSER:

·   Ø (2016)

·   Havbrevene (2018)

·   Dafnesyndromet (2021)

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Dette var andet interview i Gyrith Ravns serie med dygtige danske oversættere. Det første interview er med Ditte Engels Hermansen. Tredje interview udkommer snart.