»Smukke omslag gør at bogen bliver fotograferet til stemningsbilleder«

Hvis du er læser, så har du helt sikkert prøvet det: at gå ind i en boghandel (eller i din streaming-app), få øje på en bog og inden du overhovedet har læst bagsideteksten, så ved du bare, at dén der, den er lige til dig – og den skal med hjem.

Men har du nogensinde tænkt over, hvordan bogen er kommet til at se netop sådan ud? Hvem har designet den, hvorfor rammer den lige netop dig – og hvordan vidste designeren, at den skulle se lige præcis sådan ud, for faktisk at ramme lige netop dig?

Som en, der har siddet på begge sider af dén proces – jeg er både læser og forlagsmenneske – så fascinerer bogomslag mig endeløst. For: bogdesign er meget mere end blot æstetik; det JEG synes er lækkert, indbydende og lige til at putte i tasken og tage med hjem vil andre måske finde ‘pastellet’, intetsigende, eller lukket om sig selv. Og for at bogen ender i det rigtige hænder, så er det jo helt afgørende, at bogen taler til netop de læsere, som faktisk skal finde den, samle den op – og få et brag af en læseoplevelse.

Og hvordan gør man så det? Det har jeg spurgt nogle af Danmarks dygtigste boggrafikere om; i denne serie kan du læse om, hvordan de går til opgaven: at designe et bogomslag.

Her kommer første interview i serien: interviewet med Alette Bertelsen.

Hvordan går du til opgaven at skabe et bogdesign – hvor starter du?
Opgaven starter med en ’brief’ – enten på mail eller telefon, eller ved et møde med redaktør og forfatter, hvor vi taler om bogen og hvilket udtryk, de ønsker. Vi taler om målgruppe, læsere, genre, mm.

Nogle gange har forfatteren ikke let ved at tænke eller forklare noget visuelt. Så spørger jeg til, om der er andre omslag, de finder inspirerende – det kan give mig et fingerpeg om, hvilken stil, forfatteren kan lide.

Herefter går jeg i gang: jeg streger omslagsformatet op og indsætter den tekst, der skal være på forsiden; forfatternavn, titel, forlag – og så begynder jeg min brainstorm og billedsøgning.

Som regel buldrer det i mit hoved af ideer – og jeg løber efter dem som en Golden Retreiver, der skal hente tennisbolde, der kastes i alle retninger …

Med den mængde omslag, du får kreeret på et år, forestiller jeg mig ikke, at du kan nå at læse samtlige de bøger, du har designet omslag til, men: kan du nå at læse noget?
Jeg læser gerne i manuskriptet – for at få fornemmelse af bogens stemning, men også for at få konkrete ideer til motiver. Jeg tegner og noterer undervejs. Bagefter har jeg en masse noter og små skitser – og kan måske se et mønster i, om der er motiver, der går igen i bogen, eller som kunne være et fint symbol for handlingen.

Ofte læser jeg et midlertidigt manuskript fra forfatteren, og måske er bogen ikke engang skrevet færdig. Så nogle gange når jeg ikke at få slutningen med. Jeg kan sagtens anbefale en bog, når den udkommer og sige “det er en virkelig god bog – men fortæl mig lige, hvordan den ender”.

Hvor frie hænder får du til at skabe et bogdesign? Hvor meget blander forlag, forfatter eller andre sig i processen?
Det er meget forskelligt. Nogle forfattere og redaktører giver mig temmelig frie hænder, mens andre har meget på hjerte undervejs i den visuelle proces. Nogle har gjort sig tanker og har ideer på forhånd, som vi afprøver eller starter ud fra.

Nogle er gode til at se, at noget er en skitse – og andre har svært ved at forestille sig, hvordan det kan blive.

Der er næsten ikke to samarbejder, der er ens.

I modsætning til tidligere, hvor bøger KUN var noget, man fandt i boghandlen, så finder mange læsere i dag deres næste læseoplevelse digitalt. Spiller det ind i forhold til design af bogforsider – har noget ændret sig i måden at arbejde med dem på?
Titlen og forfatternavnet er nok blevet større. Men det var allerede for to årtier siden en tendens på bogklubomslag – for dengang blev de bøger vist som bittesmå “frimærker” i bogklubbladene. Nu er det et vilkår for alle bøger at omslaget skal være synligt og læsbart i lille størrelse.

Jeg har også erfaring med, at smukke omslag kan få ekstra eksponering, fordi bogen bliver fotograferet eller indgår i stemningsbilleder på fx Instagram.

Hvor finder du selv inspiration til dine designs – har du favorit-designere, forsider eller finder du inspiration et helt andet sted end i bøgernes verden?
Jeg kigger mig meget omkring. Når jeg rejser besøger jeg altid boghandlere. Og jeg holder øje med, hvad udenlandske designere og forlag designer og skaber.

Kan du nævne og vise en håndfuld bogdesigns, du er særligt tilfreds med?

Esther Perel – Erotisk Intelligens (Gyldendal)

Bogen skulle til tryk i en fart, men forlaget stod i sidste øjeblik uden et omslag. Jeg husker, at jeg fotograferede en tændstikæske på mit tegnebord, og lavede en skitse – og lynhurtigt lavede jeg også en skitse med en afbrændt tændstik “med ryggen til” og skrev for sjov, at her er forsiden, hvis forfatterens næste bog handler om utroskab. Det viste sig, at det gjorde den – og mine ideer blev brugt på de amerikanske omslag.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Lars Saabye Christensen – Byens spor, Fire omslag (Grif)

Jeg er glad for denne serie, der er relativt stramt designet, med et enkelt sort/hvidt motiv på hver bog – og streger, der væver sig om hele bogen som en kommentar til motivet. Der er masser af tom luft og fortællinger i rummet omkring det, der ikke er vist.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Tænk ikke på mig – Vilma Sandness Johansson (Gutkind)

Det er en selvbiografisk bog skrevet af et ungt menneske, der mister sin mor til kræft i perioden, hvor hun går fra pige til ung kvinde. Det er en meget personlig bog, så det ville være forkert at trække fremmede motiver udefra ind i bogens univers, synes jeg – på den anden side ville jeg heller ikke udlevere det private, helt ude på forsiden. Vilma havde selv motiver med, hun godt kunne lide, til vores møde – og ét af dem mindede om forsiden med en uskarp rød cirkel, der står og vibrerer på en grøn baggrund så man ikke kan se, hvor den starter eller slutter. Det symboliserer på en måde det at leve med en sygdom tæt på – sygdommen er som en rød cirkel der vibrerer og som man nogle gange synes virker stor, andre gange mindre, hvis man i stedet fokuserer på det grønne. Noget med oplevelsen af figur-grund, sådan både helt konkret og i overført betydning.

Bogen kan både læses af unge (så den måtte ikke virke for voksen i sit udtryk), men den kan også læses af voksne (så den måtte heller ikke være for ”ung” i udtrykket).

Vilma havde også et lille, botanisk motiv med fra en meget gammel bog, som giver sådan et lidt uskyldigt, poesibogsagtigt udtryk. Egentlig er det en hel anden stilart end forsiden, men ved at komme det på bagsiden virker det som en fin overraskelse. Jeg ledte efter noget, der lignede Vilmas ønske så meget som muligt, og jublede, da jeg fandt det præcise motiv på en gammel bog i et arkiv i New York.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Højsangen fra Palermovej – Annette Bjergfeldt (Modtryk)

Den her roman sprudler af fortælleglæde og vidunderlige ord og her er det ikke ”less is more” – men masser af poesi og farver og dufte og ord. Jo mere, jo bedre, nærmest. Og samarbejdet med forfatteren er ligesådan. Det er virkelig skønt og sjovt at give den gas og vise så meget som muligt, fremfor at koge ind og trække fra. Jeg ler indeni, når jeg arbejder med den slags omslag.

Bogen er solgt til (måske) elleve lande – og omslaget vil de have med – så jeg får hele tiden bøger retur fra hele verden med de mærkeligste titler og versioneringer. De står som en lille samling på min reol, fyldt med smukke sprog.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Papmache-reglen af Hella Joof (Gyldendal)

Efter at have læst manuskriptet til Hellas sjove og fine bog var den lille papmaché-gris vokset ud af mine noter og skitser i margin. Og den nærmest blinkede til mig.

Jeg kan huske, vi lavede sådan nogle papmaché-grise i de små klasser - med klistrede avisstrimler over en oppustet ballon og med ører og tryne af æggebakker. Det var det minde, jeg så for mig, da jeg tegnede. Fordi bogen er en lovsamling af leve-regler fik grisen en krøllet hale som et paragraf-tegn. Og en fed gang glimmer-lak, præcis som bogen anbefaler at man gør i sit liv.

Udtrykket på grisen blev lige, som jeg forestillede mig. Og Hellas yndlingsfarve er lilla - så det kørte vi med.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Har du nogensinde lavet en forside, du selv elskede, men som ikke blev brugt?
Ja. Jeg kan godt finde glemte skitser mange år senere og tænke, at det kunne egentlig være blevet en fin bog. Men omslaget til bogen er i sidste ende motivet på forfatterens arbejde – så jeg har altid for øje, at forfatter og forlag skal være glade. Derfor går jeg meget langt for at opfylde deres ønsker.

Dette var første interview i serien ud af tre interviews med danske bogdesignere. Andet interview er med Sofie Winding. Det findes her. Tredje interview er endnu ikke udkommet.

Deltagere i serien
Simon Lilholt /@lilholt/ @imperietdesign
Alette Bertelsen / https://aletteb.dk/
Sofie Winding / @sofie_winding