Stemning og stoflighed

Hvis du er læser, så har du helt sikkert prøvet det: at gå ind i en boghandel (eller i din streaming-app), få øje på en bog og inden du overhovedet har læst bagsideteksten, så ved du bare, at dén der, den er lige til dig – og den skal med hjem.

Men har du nogensinde tænkt over, hvordan bogen er kommet til at se netop sådan ud? Hvem har designet den, hvorfor rammer den lige netop dig – og hvordan vidste designeren, at den skulle se lige præcis sådan ud, for faktisk at ramme lige netop dig?

Som en, der har siddet på begge sider af dén proces – jeg er både læser og forlagsmenneske – så fascinerer bogomslag mig endeløst. For: bogdesign er meget mere end blot æstetik; det JEG synes er lækkert, indbydende og lige til at putte i tasken og tage med hjem vil andre måske finde pastellet, intetsigende, eller lukket om sig selv. Og for at bogen ender i det rigtige hænder, så er det jo helt afgørende, at bogen taler til netop de læsere, som faktisk skal finde den, samle den op – og få et brag af en læseoplevelse.

Og hvordan gør man så det? Det har jeg spurgt nogle af Danmarks dygtigste omslagsgrafikere om; i denne serie kan du læse om, hvordan de går til opgaven: at designe et bogomslag.

Her kommer andet interview i serien: interviewet med Sofie Winding.

Hvordan går du til opgaven at skabe et bogdesign – hvor starter du?
For mig er det egentlig en ongoing proces, jeg er på en måde hele tiden lidt i gang. Jeg søger inspiration alle mulige steder fra: holder mig opdateret på film, musik, litteratur, tv – for på den måde at fodre kreativiteten, fodre hjernen. Så: når der kommer en opgave, har jeg tit allerede et katalog i hovedet – eller på Instagram, hvor jeg løbende gemmer flotte billeder. Så jeg har en slags arkiv, jeg dykker ned i, når jeg får en opgave.

Det er meget givende at have en bred referenceramme, for når man taler med redaktører, så kan de fx nævne en scene fra Succession eller en film som Dr Zivago – for at forklare en stemning. Og så er det selvfølgelig en fordel at være med på, hvad de taler om. 

Så det starter med, at jeg får et brief fra bogens redaktør, og ud fra det, går jeg i gang dels med arkiverne og dels med at afsøge: hvor skal vi hen? Det handler om stemning, intuition, gefühl; det handler sjældent om, at forsiden skal ’fortælle’ om handlingen, men mere om at formidle en tone eller stemning. Det er der, jeg bedst kan ramme rigtigt med det visuelle og i sidste ende: ramme læseren ude i boghandlen.

Hvor frie tøjler får du til at skabe et bogdesign? Hvor meget blander forlag, forfatter eller andre sig i processen? 
Det varierer meget fra projekt til projekt. Typisk får jeg meget frie tøjler i første skitsefase, der står det hele ofte meget åbent. Når jeg så sender de første skitser, så går vi ind i en dans og skal finde ud af, hvor det skal hen – og der kan man komme ud i alle mulige afkroge undervejs. Nogle gange skal det bare have tid – og nogle gange skal man bare finde et element, som man måske ikke havde, da man gik ind i processen.

For nylig fik jeg eksempelvis opgaven at lave forside til Ditte Holm Bros roman, »Hver gang du trækker vejret indånder du støvet fra vores knogler«. Det er en roman, der foregår i en lille jysk by i 1950’erne, det er kvindeliv i hjemmet – og vi brugte meget tid på at finde det rigtige udtryk. Det var svært at finde noget, der både ramte den rette tid og stemning – og samtidig var moderne. Men så fandt jeg det maleri, der endte på forsiden, i et af mine arkiver – og det var bare helt rigtigt. Så dér kom arkivet virkelig til sin ret.

Læs

Det sker også, at redaktør eller forfatter helt fra start har en meget konkret idé – et element eller et værk – som de meget gerne have med –

Hvad er lettest?
Altså, jeg kan godt lide at have rammer. Jeg kan allerbedst lide at få en beskrivelse af stemning eller vibe; altså få nogle stemninger slået an – er det sanseligt, hårdt, ømt, flødeskum eller beton – det er svært at ramme noget rigtigt, hvis rummet er helt åbent. Så: jeg har brug for en ramme, men den skal helst ikke være for stram.

Med den mængde omslag, du får kreeret på et år, forestiller jeg mig ikke, at du kan nå at læse samtlige de bøger, du har designet omslag til, men: kan du nå at læse noget?
Jeg får ofte mulighed for at læse med, men tit er manus ikke klar eller oversættelsen er ikke færdig – forsidearbejdet er på den måde en lidt forskudt proces i forhold til bogen. Så nogle gange får jeg et uddrag, men det er sjældent, jeg læser hele bogen, inden jeg laver forsiden. Det er heller ikke forventet. Men det er rart at kunne læse sig lidt ind i teksten selv, netop for at læse sig ind i tone og stemning. 

Men for mig er det næsten vigtigere at få redaktørens brief om, hvad er det for en bog, og hvordan den skal lande i verden, altså: hvilken læser er det til, hvad læser de ellers (forfatterreferencer og den slags). Det brief er vigtigere for mig end at få et færdigt manus. 

I modsætning til tidligere, hvor bøger var noget, man kun fandt i boghandlen,  finder mange læsere i dag deres næste læseoplevelse digitalt. Spiller det ind i forhold til design af bogforsider – har noget ændret sig i måden at arbejde med dem på?
Jeg startede med omslagsdesign i 2019, og jeg oplever, at det digitale marked er vokset også bare på de få år. Det er klart noget, man tænker ind i forhold til afkodning: at der er forskel på, om man ser et omslag i en butik eller på en lille skærm. Der er noget, der skal stå klarere frem digitalt. 

Men når jeg arbejder med omslag, så tænker jeg primært på tryk – og så laver jeg en version, der går i det lille format. Man skal blot være opmærksom på, at de fungerer forskelligt.

For mig er bogen først og fremmest et objekt – man skal have lyst til at røre ved den, der skal være noget stofligt at dykke ned i, den skal vække noget i os. Taktiliteten er vigtig, så det er enormt vigtigt at være bevidst om, hvad man gør med tryk, farver og udstyr. 

Og de ’spilleregler’ er jo helt anderledes i det digitale – og så alligevel. For altså, lige da du spurgte til det digitale format, der troede jeg faktisk, det var noget andet, du mente – nemlig det med, at bøger også kan få et liv online på sociale medier, især på Instagram! Jeg arbejder jo også med bevidstheden om, at bøgerne også skal fungere dér, altså, det skal ende med at være noget, man har lyst til at tage et billede af – sammen med en plante eller den der skjorte i skabet, der matcher bogens farve. Der er også en slags taktilitet dér -

Ja, og det samme gælder jo TikTok – og det vil så sige: også den yngre generation af såkaldt ’digitale indfødte’ – de vil jo også have den fysiske bog med!
Ja, og det er sjovt; for en del år siden, da jeg gik på designskolen, ville jeg lave et digitalt magasin til de unge. Men da jeg gik ud og spurgte målgruppen – så var de simpelthen ikke interesserede! De sagde: vi er i forvejen hele tiden på vores telefon; at læse et TRYKT magasin er et dejligt break – så der var slet ingen interesse for det digitale magasin! Det synes jeg er ret skægt.

Kan du vise og fortælle om en håndfuld bogdesigns, du er særligt tilfreds med?

Jeg har valgt seks af dem, der står mit hjerte særligt nær. Nogle har været hurtige at lave, andre har været lang tid undervejs, men alle har nok egentlig overrasket mig – at det lige netop var den kombination af elementer, der fik det til at gå op og føles helt rigtigt. 

 »EUFORI« af Elin Cullhed (Forlaget C & K)

Redaktør Line Miller og jeg havde haft denne idé om det halve smudsomslag i banken i et stykke tid, så vi prøvede det af med forskellige illustrationer til denne titel. Det gik først for alvor op i en højere enhed, da jeg fandt det her gamle maleri og smudsen lige akkurat dækkede børnenes ansigt, som en slags gardin eller guillotine, om man vil. 

Med et idyllisk maleri af børn og syrener og en umiddelbart positiv titel (samt en bog der på mange måder var det modsatte) var det vigtigt at hive det i en anden retning grafisk. Det skulle nærmest være kvalmende, og derfor endte vi på denne her grumme gulgrønne pantone, og en stor, voldsom typografering.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

 »Nakanos genbrugsbutik« af Hiromi Kawakami (Forlaget C & K)

Min gamle underbo rejste ofte til Japan med sit arbejde, og var så sød at købe magasiner med hjem til mig, så jeg kunne dyrke det japanske layout, der oftest er meget mere legesygt og vildt end det vestlige.

Denne opgave var en kærkommen mulighed for at prøve nogle af disse ting af. Vi søgte længe efter en passende illustration, et nutidigt, følsomt Japan, og fandt endelig det helt rigtige i Chisato Nagonos streg. Vi har netop udgivet fjerde bog af Kawakami i samme look, med samme illustrator, og det er ekstremt tilfredsstillende at lave så fin en samlet serie.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

 »Kunsten at glædes« af Goliarda Sapienza (forlaget Grønningen 1)

Da Sapienza skrev denne bog i 1970erne var den for provokerende og vild til at blive antaget af et forlag. Den røg derfor i skuffen og kom først op igen i 1990’erne da hendes mand fik den udgivet, for sine egne penge og efter Sapienzas død. Bogen blev et stort hit i Frankrig og Tyskland og betragtes nu som en klassiker.

Vi var enige om at bruge Sapienzas smukke portræt på forsiden, og derudover en masse snirklede, håndmalede elementer og en farvekombination, der både er yndig og alt, alt for meget.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Toni Morrison-serien ( »Sula«, »Elskede«, »Blå, blå øjne« og »Salomons sang«) (Politikens Forlag)

Det her var en af mine allerførste opgaver med bogdesign, så det var en helt blå-øjet og begejstret proces. Jeg vidste ikke særligt meget om at sende et omslag korrekt til tryk, så da de landede var jeg lykkelig. Jeg er stadig meget glad for deres simple farvepræg, der selvfølgelig i høj grad bæres af de smukke portrætter af Morrison.

Toni Morrisons bøger findes på Bookmate

Læs

»Mine mænd« af Victoria Kielland (Gads Forlag)

Da jeg først hørte om denne historie lød det som en slags antik-true-crime-clickbait-artikel; en norsk kvinde der i slutningen af 1800-tallet rejste til USA og blev Amerikas første kvindelige seriemorder. Men redaktør, Christina Yhman Kaarsberg, insisterede på den litterære kvalitet, og da jeg læste mig ind i teksten, forstod jeg dens sanselighed og ømhed – det var som en feberdrøm, hvor jeg følte hvad Brynhild var drevet af.

Det var lidt en balancekunst at ramme den et sted hvor det føltes rigtigt, men da jeg fandt disse gamle pressede blomster, føltes det rigtigt at fastfryse blomsterne og kærligheden i det gode øjeblik, der falmer og siden kan virke lidt støvet og ulækker. Som prikken over i’et, fik vi den skriggule pantone, så det blev ekstra væmmeligt.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

»Topekaskolen« af Ben Lerner (Gads Forlag)

I starten af bogen forvilder vores hovedkarakter sig ind i et hus der er identisk til kærestens (og opdager det først sent) i et amerikansk cookie-cutter neighbourhood. Den der svimlende følelse af et kedeligt forudsigeligt nabolag, hvor noget alligevel er lidt off, indkapslede Kevin Lucberts kuglepens-illustration så godt.

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Har du nogensinde lavet en forside, du selv elskede, men som ikke blev brugt? 

Det har jeg helt sikkert – men jeg kan faktisk ikke huske det. Der er ikke sådan en: ’the one that got away.’

Til gengæld har jeg elementer, der så at sige ’følger med’ – jeg har for eksempel haft en font liggende et godt stykke tid, som jeg virkelig gerne ville bruge, og jeg har pitchet den ind til forskellige projekter, men uden held – indtil jeg blev bedt om at lave omslag til Benedicte Huangs debutroman, »Døtreskole«. Det var bare det helt rigtige projekt – og så kunne jeg endelig få brugt denne fantastiske, snirklede skrifttype!

Du kan læse denne bog på Bookmate

Læs

Dette var andet interview i serien ud af tre interviews med danske bogdesignere. Første interview var med Alette Bertelsen. Det findes her. Tredje interview er endnu ikke udkommet.

Deltagere i serien
Simon Lilholt /@lilholt/ @imperietdesign
Alette Bertelsen / https://aletteb.dk/
Sofie Winding / @sofie_winding