”At oversætte er at blive tvunget til at læse meget langsomt”

Vi er heldige i Danmark: vores bogmarked er fyldt med god, oversat litteratur og hos vores boghandlere kan vi finde noget af den allerbedste litteratur fra hele verden oversat til det sprog, vi kender bedst.

Et helt nødvendigt element i dén ligning er: dygtige oversættere. Den slags, der kender det danske sprog ud og ind, som kan få betydning, tone og rytme til at gå op i en højere enhed og få os læsere til at overgive os og glemme, at teksten ikke altid har været dansk.

Her kan du møde tre dygtige oversættere, som alle har fundet deres egen vej ind i oversætteriet.

Mød: oversætteren, der blev forfatter; forfatteren, der blev oversætter – og: oversætteren der også er sprog- og kulturambassadør.

Her er det tredje interview i serien: Mød oversætter Lotte Kirkeby.

Du har arbejdet med litteratur i mange år; vil du ikke kort beskrive din vej igennem den litterære verden?
Jeg startede som redaktør i den skønlitterære afdeling på Gyldendal, da jeg var færdig med mine studier i litteratur og fransk. Der arbejdede jeg primært med den udenlandske litteratur og antog og redigerede således en bunke oversættelser, inden jeg selv tog mod til mig og begyndte.

Jeg var redaktør i 10 år, så arbejdede jeg et enkelt år som redaktionssekretær på et fagblad, og siden da har jeg været freelance i avis- og bogbranchen. Det er faktisk 16 år allerede. Jeg har lavet alt muligt, redigeret, oversat, anmeldt, lavet PR og aviser og magasiner, skrevet fagbøger og skønlitterære bøger og oversat omkring 40 titler.

Hvordan kom du i gang med at oversætte – og har det altid været en drøm?
Jeg har altid elsket at sidde og pille med ord og sprog, lige fra jeg lærte at skrive og fik en lille million penneveninder, som jeg spammede helt urimeligt meget.

Jeg tror, at den første bog, jeg oversatte, var en ungdomsroman, hvor en tidligere kollega havde hørt, at jeg var blevet freelance, og sagde, at det lige var noget for mig. Men der gik lang tid, inden jeg tænkte på mig selv som oversætter. Det tror jeg faktisk stadig ikke, at jeg gør, fordi jeg var redaktør først, og egentlig aldrig havde troet, at jeg skulle være oversætter.

Hvilke sprog oversætter du fra?
Jeg oversætter fra svensk, norsk og engelsk. En dag ville jeg gerne prøve kræfter med det franske, som er mit fag, men det er efterhånden blevet noget rustent. Men sjovt kunne det være.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag på oversætter-værkstedet ud?
Jeg er fuldstændig enspænder og eremit, når jeg arbejder. Jeg kender mange i branchen, som jeg kan sparre med undervejs, hvis jeg får brug for det, men sådan løbende kontakt med kolleger, mentorer og redaktører har jeg ikke.

Jeg har siddet i en lille håndfuld kontorfællesskaber i årenes løb, men de sidste små ti år har jeg arbejdet hjemmefra. Nu også med eget kontor, da min ældste søn er flyttet hjemmefra.

Når jeg får pip af at sidde der, går jeg på læsesal, Den Sorte Diamant, som jeg elsker, og cirka en gang om året tager jeg helt væk en uge eller to. I år lykkeligvis tre på Det Danske Institut i Athen. Og så arbejder jeg faktisk også rigtig godt i min søsters køkken i hendes rækkehus i Aarhus.

I virkeligheden kan jeg arbejde overalt, bare der er stille, og jeg er alene. Cafeer og mennesker duer desværre ikke for mig. 

Kan du nævne en eller et par yndlings-oversætter-opgaver?
Jeg oversatte engang Margaret Atwoods »MaddAddam«, der var sidste bind i en dystopisk trilogi, hvor hun opfandt egne begreber. De to første bind var oversat af to forskellige oversættere, så der var en hulens masse koordinering. Det var fast arbejde, men også svært tilfredsstillende, fordi Margaret Atwood er så helt utrolig sikker en stilist.

Lige nu er jeg i gang med en roman af norske Helga Flatland, der er mesterlig i at skildre familier og nære relationer. Det er også lidt af en drømmeopgave, da jeg længe har været stor fan af hendes forfatterskab.

Når du oversætter, er det så forlagene, der kommer med opgaver, eller byder du selv ind til forlagene med bøger, du synes burde oversættes?
Det er altid forlagene der kommer med opgaver. Jeg tror nærmest ikke, jeg kan huske, at vi i min tid på Gyldendal antog en forfatter, som en oversætter kom med. Måske en enkelt eller to, men det hører til sjældenhederne.

Hvordan var vejen fra at oversætte til selv at skrive – er der en sprogbevidsthed eller andet til fælles mellem de to praksisser, er det ene i naturlig forlængelse af det andet, eller er det helt forskellige kompetencer, der bringes i spil?
Jeg synes, at det er meget forskellige muskler, det trækker på, selv om det omvendt også er meget ens. At skrive og at oversætte er lidt som at få lov til – eller blive tvunget til – at læse meget langsomt, og det kan være et stort privilegium i en tid, hvor vi ræser afsted, også gennem store mængder fragmenteret tekst.

Der er skabelse i begge discipliner på det sproglige og stilistiske niveau. Men når man skriver, skaber man også universet selv, og ikke blot sproget, hvilket er den helt store forskel, og nogle gange, når jeg lige er blevet færdig med en roman som nu, så er det en lise at oversætte og ikke skulle forholde sig til plot og personkarakteristik, men udelukkende til et andet menneskes tekst. Ikke ens egen.

Er det anderledes at oversætte efter at du selv er begyndt at skrive?
Jeg synes jo altid, jeg har gjort mig umage, når jeg oversatte, men der er ingen tvivl om, at jeg gør det endnu mere, efter jeg selv er begyndt at skrive og kan bruge dagevis på at gå mine egne tekster igennem for ’som’ og ’der’ og ’men’ og ’måske’, så de falder rigtigt i teksten, og rytmen ikke brydes af et komma, der burde have været et punktum. Der vil altid gå noget tabt i en oversættelse, men nu ved jeg, hvor meget forfatteren har siddet med hver enkelt sætning og overvejet alt, og det gør mig endnu mere ydmyg i tjenesten, end jeg i forvejen var.

OM OVERSÆTTEREN:
Lotte Kirkeby er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og fransk fra Aarhus Universitet og har i en årrække arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter.

Hun debuterede i 2016 som skønlitterær forfatter med novellesamlingen »Jubilæum«, og i 2019 fulgte romanen »De nærmeste«, som blev nomineret til DR Romanprisen 2020. I 2022 udkom romanen »Hvis man ikke vidste bedre«, og i januar 2024 udkommer »Resten af sommeren«.

på Bookmate

Lyt

på Bookmate

Lyt

på Bookmate

Lyt

Dette var tredje interview i Gyrith Ravns serie med dygtige danske oversættere. Det første interview er med Ditte Engels Hermansen. Andet interview er med Siri Ranva Hjelm Jacobs